Chi – universel energi

Der er flere begreber, der har stor betydning for min livsudfoldelse nogle af dem er Chi, Yin energi, Yin yoga, meditation og zen. Det begreb, der fylder absolut mest i mit liv er Qi eller som det også kan skrives Chi.
Chi er den universelle energi, der i Østen er kendt som fundamentet for alt liv. I Indien kaldes det Prana, i Kina Chi, i Japan Ki og de amerikanske indianere kalder det for The great spirit. I disse kulturer er konceptet om livsenergien – den universelle energi – central i deres helbredelse og livsførelse.

Chi er ifølge ovenstående livsfilosofier den naturlige energi i universet. Det er en naturlig subtil energi, som er en del af den metafysiske verdensopfattelse, hvor Chi menes at gennemsyre alle ting, herunder den menneskelige krop. Alt i universet består af energi molekyler, der påvirkes af hinanden som ringe i vandet. Det er således en elektromagnetisk kraft, der gennemtrænger alt i universet og opretholder liv og aktivitet.

Et af de centrale begreber i relation til chi er begrebet harmoni og balance. Hvis der ikke er balance i Chi opstår der problemer feks. i krop og sind eller endda i universet.
Når du har en stærk og harmonisk Chi bliver du fuld af vigør, stærk, handlekraftig, godt helbred og et roligt overblik.
Modsat opleves det når din Chi er i ubalance som sygdom, allergi, svækkelse, stress og uro.
Du kan øge og udvikle din Chi til feks. at overkomme sygdom, stress og øge din livsvitalitet og mentale kapacitet.

Reklamer