Superfood – drik det! Havtornesaft

Nu er vi midt i havtorne sæsonen. Det er fra august til november, du kan plukke havtorn, idet det er i disse måneder, de er mindst syrlige. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og de vokser tæt ved havet. Er du ikke frisk på eller ikke har muligheden for at tage ud i naturen og plukke dem, så kan de også købes frosne i visse velassorterede supermarkeder.

Havtorn indeholder så mange vitaminer og omega fedtsyrer, der beviseligt har en sundhedsfremmende virkning på kroppen, at bærene hører hjemme i katagorien Superfood.
Det gør de fordi havtorn blandt andet indeholder store mængder af vitaminerne A, B, C og E samt omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyre.
Et bær havtorn indeholder for eksempel lige så mange C vitaminer som en appelsin og 100 gram havtorn beriger dig med 60 mg A vitamin, 35 mcg B1 vitamin, 55 mcg B2 vitamin og 180 mg E vitamin. Derudover er der de fantastiske omega fedtsyrer.

Havtorn kan fryses og bruges til saft uden at de mister deres sundhedsværdier.
Jeg har brugt mine havtornebær til saft, som jeg drikker i en 1:1 blanding saft og vand. Det gør jeg for at styrke mit immunforsvar, min huds kollegan og kroppens nervebaner.

Jeg bruger denne enkle OPSKRIFT til havtornesaft:

500 g bær (friske eller frosne)
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker

Jeg vasker bærrene grundigt i rindende vand.
Fylder vand og bær i en gryde.
Derefter lader jeg det koge, indtil bærrene sprækker.
Så tager jeg gryden af varmen og blender massen med en stavblender.
Saften sies fra pulpen via en si.
Derefter hældes saften i en ren gryde og den koges op. Ved kogepunktet tilsætter jeg sukkeret i saften.
Saften sies nu igennem et rent bomuldsklæde.
Nu er saften færdig og klar til at blive hældt på rene flasker, der er skyllet i atamon (for holdbarheden).

Den færdige saft kan drikkes opblandet med vand, danskvand eller tilsættes i smoothies eller ud over desserter og kager.

Velbekommen!

Reklamer

Motion er godt for hjernen


Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvor sundt det er at meditere og hvilke forandringer/forbedringer, der sker i hjernen, når man mediterer jævnligt.
Nu har dansk forskning fra Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet påvist, at når man dyrker motion udvikles der et molekyle, der er vigtigt for dannelsen og væksten af hjerneceller i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Det er i hippocampus at bl.a. hukommelse og indlæring finder sted. Så konklusionen er, at ved at dyrke motion, så øges evnerne i hippocampus, hvilket viser sig ved bl.a. bedre indlærings evne pg forebyggelse af demens.

Da det bl.a. også er hippocampus, der stimuleres ved meditation må en hverdag, der både indeholder meditation og motion samt sund kost, der også er sundt for hjerne og krop, absolut være den mest optimale kombination for en velfungerende hjerne.

Hvis dette så også suppleres med en hverdag, der er i balance i forhold til fritid – arbejde, alene tid – social tid, hvile – aktiv tid i en harmonisk ramme, så må det da være det optimalt sunde liv.

Når det så er sagt, så kommer bare udfordringen med at udleve alt dette…… Det lyder nemt og ligetil, men pyha det er det slet ikke. Men det er absolut et godt mål at arbejde hen imod.