Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Reklamer

Slow living i 2017

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Udviklingen og verden har haft fart på i især de seneste 20-30 år.

Vi  har hele tiden været i vækstkurve med retning op ad for at få mere af mere. Vi har derfor haft meget travlt med at nå dit og dat og være en art super mennesker, der skulle kunne joglere med mange bolde i luften på een gang og altid toppræstere. Resultatet har været, at vi har fået mere af mere i vores velfærdssamfund, men vi arbejder ikke mindre eller bruger mere tid med familien.  Bagsiden af den udvikling og velstand er derfor, at mange er blevet fremmede for dem selv og deres familie – nærhed, der varer mere end få minutter skal vi lede langt efter og selvom vores uddannelsesniveau er steget, så er vi blevet mere syge og ensomme.

I mange år blev enorme mængder af selvhjælpsbøger købt, for at vi kunne lære at yde mere, være bedre og mere “rigtige”. Nu købes der bøger, der beskriver, hvordan vi skal lære at sige nej, stoppe op, mærke efter og huske de helt gamle livsværdier.

De senere år er der  nemlig langsomt sket en udvikling i modsat retning, og denne nyere udvikling topper i de kommende år. Vi har de seneste 10 år oplevet, hvordan meditation, mindfulness, økologi og miljøbevisthed er udviklet fra at være en sær-holdning ved nogle få til at blive en normal- holdning ved mange. Nu spår Trendforskere, at vi i 2017 i høj grad får fokus på slow living og nærhed.

I slow living bevægelsen er især Kinfolk kendt i den vestlige verden men tusindevis af mennesker er stoppet op og har sat ræset på pause, mens de mærker efter, hvad livskvalitet er for dem og lader sig inspirere af mennesker i østen og små ø-samfund for at lære af deres livsfilosofier og levemåder fordi netop de kulturer lever længere med bedre livskvalitet.

For mange mennesker er livskvalitet og livsværdier lig med at leve på en nydelsesfuld måde, hvor de er nærværende og beviste i det de er i. De er nået dertil, hvor der forbruges mindre og mere bevist, telefonen slukkes, grøntsagerne dyrkes i baghaven eller på altanen, der indkøbes økologisk og miljøbevidst og kunstighed fravælges og det er yt at være perfekt men in at være uperfekt, indenfor rimelighedes grænser – hvilket helt sikkert er mere sundt, fordi et liv levet i balance giver mere velvære i krop og sind.

Trendforskerne spår også, at vi i stigende grad kommer til at tilvælge fælles aktiviteter i subkulturer frem for at være individualister, der løber  ensomme på løbebåndet i fitnesscentret. Fordelen ved dette er, at når vi opsøger andre mennesker kommer der ofte også en næstekærlighed op i os, som for mange har været gemt godt af vejen de sidste mange år, fordi fremgang i vidensamfundet fyldte i forgrunden. Næstekærligheden, der blandt andet får os til at være nærværende med dem vi er samme med eller får os  til at lave frivilligt arbejde, vækker en taknemmelighed i os, som får os til at føle os lykkeligere og allerede der, er vi godt på vej til at leve et godt og langt liv.

Ny forskning fra England har vist, at de mennesker, der vælger at bosætte sig ude på landet lever længere og bedre end bymennesker. Det resultat harmonerer meget godt med at flere og flere netop i disse år vælger at flytte fra byerne for at finde ro på landet, hvor de så kan vælge byen til, når de skal arbejde men have landets stilhed som fast base. Det er direkte modsat end tidligere, hvor vi valgte byen som fast base og så når vi havde tid og behov, så kørte vi lige en smut ud på landet eller ud i sommerhuset for at få “ladet batterierne op”.

Både forskning og samfundsudviklingen har vist denne udvikling og de mange fordele, der er ved den, for både menneske, samfund og  miljø så hvorfor ikke gøre det – stoppe op og mærke efter og finde frem til dine livsværdier og livskvalitet og så vælge den livsform i stedet for bare at løbe tankeløst med i det store hamsterhjul på jagt efter mere af det “usunde” bare fordi det “nu engang er sådan man gør i samfundet”. Samfundet er os!

Hvert valg vi tager former vores samfund og en for en kan vi jo netop ændre samfundet, så vi udvikler et velvære samfund i balance.

 

Simple – Mindful – Living

Ved at leve en enkel og nærværende livsstil – også med moderne termer kaldet “Simple living” og “Mindfulness” kan du skabe et mindre stressende liv, et mere nærværende liv, et liv i ro og balance.
Hvis du konsekvent og dagligt bruger de metoder, der hører til de to livsstile vil du opnå:
– bedre koncentrationsevne
– bedre beslutningsevne
– mere indre ro og balance
– mere nærvær
– bedre søvn
– sundere krop og sind
– bedre overblik
– opnå en mere enkel livsstil
– mindre stress

Metoden til at opnå dette har for mig vist sig at være en blanding af elementer fra Simple Living, Easly Living og Slow Living filosofierne samt Mindfulness træning. Derudover har jeg brugt daglig meditation, yogaøvelser og sund kost og selvfølgelig jævnlige ture ud i naturen.

Find dine værdier
et af de første skridt er at finde ind til de sande værdier i livet.
Alt hvad du tænker, føler, siger og gør er forbundet med dine livsværdier. Det er derfor vigtigt, at du gør dig bevidst om disse værdier – både de indre værdier og de ydre værdier.
Livsværdierne er de kvaliteter eller idealer som for dig er væsentlige for at få et godt liv.
Det kan være ærlighed, kærlighed, nærvær, økonomi, sikkerhed, omsorg, glæde, frihed, tryghed, udvikling, lidenskab, humor osv.

Udover at arbejde med det indre univers er det også ofte nødvendigt at arbejde med det ydre i dine omgivelser. Det kan for eksempel være at gøre sig det klart, hvad der i hjemmet har personlig værdi. Hvilke ting i dit hjem og livsstil giver dig en positiv følelse.

Øvelse:
Stil dig selv spørgsmålene:
Hvad er vigtigt for mig i livet for at opnå lykke?
Hvad er mine grundlæggende livsværdier?
Hvad giver mig en følelse af velbehag?

Det bedste er at skrive svarene ned. Både fordi de så ikke optager plads i dine tanker og fordi effekten af at skrive dem ned bliver et bedre overblik. Måske bliver din liste alen lang og uoverskuelig. Det kan du så afhjælpe med at inddele den i kategorier.
Husk dette er kun starten på en længere process, så de værdier der allerede nu kommer på listen er kun første udkast. Listen vil over tid ændre sig i takt med at du bliver bedre og bedre til at mærke dig selv i et bevidst nærvær.