Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Reklamer

Superfood – drik det! Havtornesaft opskrift

Nu er vi midt i havtorne sæsonen. Det er fra august til november, du kan plukke havtorn, idet det er i disse måneder, de er mindst syrlige. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og de vokser tæt ved havet. Er du ikke frisk på eller ikke har muligheden for at tage ud i naturen og plukke dem, så kan de også købes frosne i visse velassorterede supermarkeder.

Havtorn indeholder så mange vitaminer og omega fedtsyrer, der beviseligt har en sundhedsfremmende virkning på kroppen, at bærene hører hjemme i katagorien Superfood.
Det gør de fordi havtorn blandt andet indeholder store mængder af vitaminerne A, B, C og E samt omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyre.
Et bær havtorn indeholder for eksempel lige så mange C vitaminer som en appelsin og 100 gram havtorn beriger dig med 60 mg A vitamin, 35 mcg B1 vitamin, 55 mcg B2 vitamin og 180 mg E vitamin. Derudover er der de fantastiske omega fedtsyrer.

Havtorn kan fryses og bruges til saft uden at de mister deres sundhedsværdier.
Jeg har brugt mine havtornebær til saft, som jeg drikker i en 1:1 blanding saft og vand. Det gør jeg for at styrke mit immunforsvar, min huds kollegan og kroppens nervebaner.

Jeg bruger denne enkle OPSKRIFT til havtornesaft:

500 g bær (friske eller frosne)
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker

Jeg vasker bærrene grundigt i rindende vand.
Fylder vand og bær i en gryde.
Derefter lader jeg det koge, indtil bærrene sprækker.
Så tager jeg gryden af varmen og blender massen med en stavblender.
Saften sies fra pulpen via en si.
Derefter hældes saften i en ren gryde og den koges op. Ved kogepunktet tilsætter jeg sukkeret i saften.
Saften sies nu igennem et rent bomuldsklæde.
Nu er saften færdig og klar til at blive hældt på rene flasker, der er skyllet i atamon (for holdbarheden).

Den færdige saft kan drikkes opblandet med vand, danskvand eller tilsættes i smoothies eller ud over desserter og kager.

Velbekommen!

Antiinflammatorisk livsstil

Der er mange helbreds fordele ved at fjerne unødig inflammation (syre/betændelse) fra kroppen. Fordelene er især tydelige for mennesker, der udøver hård sport, mennesker med gigt, led og muskel problemer, allergi, stress, hjerteproblemer, overvægt m.m.
Når vi gerne vil have fjernet noget af den inflammation, der er i kroppen, er der mange mennesker, der straks går i gang med at leve efter en anti inflammatorisk diæt, hvor visse kostvarer udelukkes, andres indtages i et minimum og især grøntsager får en fremtrædende plads. Det er absolut en rigtig god start på vejen til en krop uden overflod af inflammation – men det er ikke hele vejen.

Der er flere andre ting, der kan gøres og som påvirker kroppens tilstand så niveauet af syre og base i kroppen opnår et balanceret niveau. Det vigtigste at have for øje er balance – altså, alt med måde i alle aspekter. I en anti inflammatorisk livsstil er der ikke behov for et snævert spektre at agere indenfor, hverken i kost, aktivitet eller produkter. Kernen er harmoni og balance i krop, sind og aktivitet, hvile.

Veje til en anti inflammatorisk livsstil

KOST
Spis økologisk så du undgår sprøjtemidler og andre tilsatte kemikalier. Undgå forarbejdet mad og spis efter kostrådende i anti inflammatorisk kost, der fokuser på flere farver i din mad via flere forskellige grøntsager, bær og frugt. Mindre svine og oksekød og mere fisk, lam og fjerkræ.

SØVN
Du kan f.eks. sørge for at din søvn forbedres. En god søvn vil medvirke til at dit velbefindende forbedres, du får mere energi og din evne til at fokusere og producere bliver bedre. Du skal sørge for at få 7-9 timers sammenhængende søvn hver nat.

TRÆNING
Alle ved at træning er afgørende for et godt helbred. Men vidste du at meget træning er usundt. Overdrevet sport eller hård sport og manglende tid til at kroppen restituerer opbygger inflammation i kroppens muskler og led. I en anti inflammatorisk livsstil skal du dyrke sport på en balanceret måde – feks. kan du dyrke løb to dage to ugen og tre dage om ugen dyrke mere mindfull og rolig sport såsom yoga, pilates, meditation. Ved at veksle mellem aktiv og mindfull sport opnår kroppen en sund balance.

SKØNHEDS PRODUKTER
Husk også hvad du putter ind i din krop via huden. Huden er vores største organ og den absorberer ca 40% af det vi smører på huden. Det er derfor ikke uvæsentligt hvilke ingredienser der er i produkterne. Undgå tilsætningstoffer som parabener, farvestoffer, parfume.

STRESS
Stress ned og skru ned for amibitions niveauet både på jobbet, familielivet, sporten ja i det hele taget i dit liv. Slip behovet for at præstere 100 og 110% hele tiden ved at tillade dig selv at præstere det der er realistisk og sundt for dig. Mærk efter og sorter ud i gøremålene. Derudover er der store effekter ved at praksisere mindfullnes og meditaion.

Jeg syntes virkelig det er spændende med al den fokus og trendyness, der nu er kommet på anti inflammatorisk kost og livsstil, for i bund og grund handler det jo bare om at vende tilbage til os selv og mærke hvad og hvor meget krop og sind har brug for.
For mig at se er der store lighedspunkter mellem anti inflammatorisk livsstil og feks. ayurveda, buddhistisk filosofi, mindfullness og simple living.
Jeg hørte forleden dag en kollega sige, at det sikkert bare er en trend i tiden som hurtigt forsvinder. Deri er jeg uenig, idet jeg ser et stigende ønske og behov i den vestlige verden for at stige af ræset og finde ind til mennesket igen for at leve et autentisk balanceret liv. Og i den udvikling er anti inflammatorisk livsstil et naturligt fundament.