Grøn pause

Aldrig har jeg oplevet så meget grønt som på Azorene. Her var den grønne farve i koncentreret udgave og var grønnere end grøn og der var masser af det.

Billedet er taget på bunden af et vulkan krater, hvor der var en stor grøn sø omgivet af grønne klippevægge. Det var et åndehul, der formåede at gøre os åndeløse af begrejstning.

I rejsebeskrivelsen stod, at hvis vi kørte ind ad en afstikker fra den officielle rute, ville vi inde i bunden af ruten finde “meningen med det hele”. Det grinede vi noget af på vej derind, men da vi nåede målet, blev vi måløse.

Rejsebeskrivelsen havde jo ret, hvis man vælger at tolke den således, at man ikke skal være panisk angst for at nå bunden, for selv på bunden er der noget smukt, hvis man tør overgive sig til friheden og se på det der virkeligt er der – muligheden for at nyt kan udvikle sig.

Således klogere på naturen og livet hengav vi os til en pause i ro og fred.

Reklamer

Yin yoga – the real way

Jeg bliver lidt ærgelig, når jeg så ofte ser den ekstreme modernisering af yin yoga i yoga studioerne rundt omkring.

Den ekstreme vestliggørelse er der, hvor yin yoga gøres til en let fordøjelig trendy yoga form. Det er den form for yin yoga, hvor yogi siger, at man kun skal holde stillingerne i op til 5 minutter for så derefter at gå over i ny stilling. På den måde kan kan komme igennem yin yogaens øvelser på mindre end en time men uden at have opnået det egentlige formål. Bevares det er da en dejlig yoga time på den måde, men det er jo egentlig at snyde yoga udøveren for muligheden for at opnå det optimale fra yin yogaen.

Yin yoga er en blid men alligevel hård yoga, der arbejder i led, bindevæv, balancen i sind og krop. Lige så væsentlig for yogaformen som stillingerne er nemlig også meditation og mindfulness delen og det er netop den del, der ikke bliver optimal med de forholdsvis hurtige stillingskift.

At forblive i en udfordrende yoga stilling i op til 20 minutter og samtidig være nærværende i kroppen uden at lade tankerne optage sindet er netop styrken i Yin yoga og den går udøver glip af, når yin yogaen vestliggørelse i ekstrem grad.

En anbefaling til forståelse for yin yoga er bogen: The complete guide to yin yoga.

Lykken i Løkken

Hver sommer går turen til Løkken. Jeg skal lige op og nyde, at byem og stranden stadig er der og er lige så sommerskønne som de plejer at være.
Den lille badeby har stadig den gode strand med plads til både biler, leg, solbadning og ture i havet. Der er god underholdning på stranden, for på de gode sommerdage er den fyldt med solbadende og legende gæster. Så kan man enten tage en slapper og bare kigge på havet og menneskene eller man kan selv være en del af den aktive underholdning med surf, drageflyvning, fodbold og volleyball eller hvad man nu har lyst til.
Oppe i klitterne kan man være heldig at finde en “gryde”, hvor man kan ligge og sol hygge i fred og ro hele dagen lang.
Løkken by har en lille gågade med butikker, kunsthåndværk, gode tilbud og lækker mad.
En sommerdag i Løkken kan være lykken.