Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.

 

 

Reklamer

Fakta om mindfullnes


At leve mindfuldt lyder måske som en lyserød sky. Men er du klar over, at mindfulness ikke handler om at være 100% perfekt tilstede i nuet hele tiden eller om at komme igennem livet i en glædelig ubesværet bobbel.
Mindfullnes handler om at vælge at fokusere på øjeblikket med venlighed og nysgerrighed. Det handler også om venligt og ikke dømmende at bringe dine tanker tilbage til det du er i gang med, når dine tanker vandrer et andet sted hen end dit gøremål her og nu.
Det kan være at du er ved at nyde at drikke en kop kaffe og så Vandrer dine tanker bort fra øjeblikket og optages af fortiden eller fremtiden. Så kan du komme tilbage til dit mindfulde øjeblik ved at tage en dyb indånding og bringe tankerne tilbage til fokus.
Husk, at uanset hvor glemsom, impulsiv eller reaktiv du er, så kan du altid starte forfra med dit mindfulde øjeblik.
Du skal bare tage en dyb indånding og fokusere på det gøremål du er i gang med i øjeblikket.

Mindful oplevelse – hvordan

Da du læste session 1 på mit Simple-Mindful-living kursus opfagede du, at du nu skal til at være mere opmærksom på det du gør, når du gør det. Det kan gøres i større eller mindre grad alt efter situationen.
Her i starten er det dog af stor vigtighed at du mindst en gang dagligt finder er øjeblik til at være ekstremt nærværende. Det er vigtigt, fordi krop og sind skal finde sammen igen og blive synkroniseret, så du fremover og med mere øvelse får nemmere og nemmere ved at være mindful i nuet. Derved opnår du forskningens dokumenterede forbedrende effekter på blandt andet søvnkvalitet, koncentrations evne, stress, angst, depression og dit energi niveau.

I en ekstrem mindful oplevelse gælder det om i nuet at blive bevidst nærværende på øjeblikket med vores kropslige tanker og følelser. Det opstår i en næsten meditativt øjeblik, hvor der ikke i sindet er plads til andre tanker end netop det der opleves i nuet. Hvor hvert sansende øjeblin trækkes ud til sit yderste uden travlhed eller forstyrrelser.

Sæt 5-10 minutter af dagligt til et mindfuldt øjeblik. Find så et godt sted at sidde, medbring et objekt som du vil opleve – en bog, en rosin, en blomst eller lignende.
Jeg har valgt at beskrive, hvordan oplevelsen af en bog opleves med bevidst nærvær i krop og sind.

Bogen ligger på bordet foran mig. Jeg bemærker hvordan lyset reflekterer på forsiden, hvor megen plads bogen optager på bordet. Jeg ser bogens farver og er opmærksom på, hvordan mit indre reagerer på farverne og billederne. Jeg mærker glædens over at have bogen foran mig. den utålmodige forventning efter at åbne bogen. Jeg rører ved bogen – lader pegefingeren følge langs bogens kant, lægger håndfladen på coveret og mærker dets ujævnhed mod hænderne. Jeg løfter forsigtigt bogen op. Mærker dens fulde vægt i begge hænder, lader den blive i en hånd og mærker tyngden. Jeg dufter til borgen og bemærker dens duft og hvad denne gør ved mig. Langsomt åbner jeg bogens omslag. Dufter til siderne. Mærker papirets hjørne mellem mine fingre. Lægger mærke til mængden af skrift på siden. Vipper bogen let i lyset, så jeg kan undersøge hvordan den reagerer i lyset. Jeg bladre langsomt i bogen. Lytter til papirets lyd. Mærker om papiret er tykt eller tynd og hvad min krop syntes om det. Jeg forundres over sidernes buer når jeg bladrer. Jeg hører bogen knirke da jeg blidt tvinger den helt åbent på midten. Jeg mærker alle sidernes tyngde mellem mine fingre. Undersøger om jeg kan se igennem en side. Bladrer om til sidste side og er opmærksom på hvad der sker i mine følelser når jeg lukker bogen. Jeg lader den lukkede bog skifte mellem mine hænder, vejrer den, mærker den og ser den i lyset.

Der er gået flere minutter nu og jeg har endnu ikke læst et eneste bogstav i bogen, men jeg har læst bogen med mine sanser og trukket hver oplevelse ud til yderste. Nu er jeg blevet fortrolig med bogen og når jeg senere går i gang med at læse den, er den blevet som en tryg velkendt ven, hvis historie jeg kan forbybe mig i.
Og jeg har oplevet og gennemført en mindfulness øvelse, hvor jeg har formået at synkronisere mine tanker og følelser til en helhed.

Dette er vejen til bevidst nærvær i dagligdagen. Når denne ekstreme bevidsthed kan udføres bevidst i lange sessioner, bliver sideeffekten at dette i en kortere form bliver en næsten naturlig måde at være til stede i dagligdagens små øjeblikke. Det kan feks betyde, at når du befinder dig i en situation på jobbet, hvor du siger ja, men burde sige nej, fremover bedre vil være i stand til at stoppe og være opmærksom på, hvordan din krop og sind reagerer i situationen. Derved bliver det både nemmere og mere rigtigt at sige nej, når du ikke skal sige det høflige men uærlige ja.

Prøv at være konsekvent i den kommende tid og dagligt finde ti minutter til at gennemføre en ekstrem bevidst nærværs øvelse – når du spiser, når du kærtegner din elskede, når du drikke en kop te, når du er i bad, når du går tur i naturen. Du kan gøre det når som helst og hvor som helst hvor der er ro.
Jeg ved det umiddelbart kan være svært at finde tiden i en i forvejen travl hverdag, men det kan lade sig gøre, ellers så stå 10 minutter tidligere op og start dagen med denne nærværs øvelse. Jeg lover dig, det er ti minutter, der er givet godt ud for resultatet kommer tifold tilbage.

Simple – Mindful – Living

Ved at leve en enkel og nærværende livsstil – også med moderne termer kaldet “Simple living” og “Mindfulness” kan du skabe et mindre stressende liv, et mere nærværende liv, et liv i ro og balance.
Hvis du konsekvent og dagligt bruger de metoder, der hører til de to livsstile vil du opnå:
– bedre koncentrationsevne
– bedre beslutningsevne
– mere indre ro og balance
– mere nærvær
– bedre søvn
– sundere krop og sind
– bedre overblik
– opnå en mere enkel livsstil
– mindre stress

Metoden til at opnå dette har for mig vist sig at være en blanding af elementer fra Simple Living, Easly Living og Slow Living filosofierne samt Mindfulness træning. Derudover har jeg brugt daglig meditation, yogaøvelser og sund kost og selvfølgelig jævnlige ture ud i naturen.

Find dine værdier
et af de første skridt er at finde ind til de sande værdier i livet.
Alt hvad du tænker, føler, siger og gør er forbundet med dine livsværdier. Det er derfor vigtigt, at du gør dig bevidst om disse værdier – både de indre værdier og de ydre værdier.
Livsværdierne er de kvaliteter eller idealer som for dig er væsentlige for at få et godt liv.
Det kan være ærlighed, kærlighed, nærvær, økonomi, sikkerhed, omsorg, glæde, frihed, tryghed, udvikling, lidenskab, humor osv.

Udover at arbejde med det indre univers er det også ofte nødvendigt at arbejde med det ydre i dine omgivelser. Det kan for eksempel være at gøre sig det klart, hvad der i hjemmet har personlig værdi. Hvilke ting i dit hjem og livsstil giver dig en positiv følelse.

Øvelse:
Stil dig selv spørgsmålene:
Hvad er vigtigt for mig i livet for at opnå lykke?
Hvad er mine grundlæggende livsværdier?
Hvad giver mig en følelse af velbehag?

Det bedste er at skrive svarene ned. Både fordi de så ikke optager plads i dine tanker og fordi effekten af at skrive dem ned bliver et bedre overblik. Måske bliver din liste alen lang og uoverskuelig. Det kan du så afhjælpe med at inddele den i kategorier.
Husk dette er kun starten på en længere process, så de værdier der allerede nu kommer på listen er kun første udkast. Listen vil over tid ændre sig i takt med at du bliver bedre og bedre til at mærke dig selv i et bevidst nærvær.

Grøn pause

Aldrig har jeg oplevet så meget grønt som på Azorene. Her var den grønne farve i koncentreret udgave og var grønnere end grøn og der var masser af det.

Billedet er taget på bunden af et vulkan krater, hvor der var en stor grøn sø omgivet af grønne klippevægge. Det var et åndehul, der formåede at gøre os åndeløse af begrejstning.

I rejsebeskrivelsen stod, at hvis vi kørte ind ad en afstikker fra den officielle rute, ville vi inde i bunden af ruten finde “meningen med det hele”. Det grinede vi noget af på vej derind, men da vi nåede målet, blev vi måløse.

Rejsebeskrivelsen havde jo ret, hvis man vælger at tolke den således, at man ikke skal være panisk angst for at nå bunden, for selv på bunden er der noget smukt, hvis man tør overgive sig til friheden og se på det der virkeligt er der – muligheden for at nyt kan udvikle sig.

Således klogere på naturen og livet hengav vi os til en pause i ro og fred.

Mindfulness og simple living

Mindfulness og simple living er to livsfilosofier, der med fordel og nemt kan forenes i livet.
Jeg har levet med/i/efter dem begge i årevis og har derfor kunne opleve den enkle helhed de sammen har tilført mit liv. Når balancen som de skaber, bliver forstyrret i længere tid. Hvis jeg feks bliver fanget i karriereræset, konflikter eller sygdom, så vælter min balance og jeg mistrives. Når jeg så får hovedet ovenvande igen og kan se, at jeg er på gale veje, begynder jeg helt instiktivt at rydde ud i livet og i mine omgivelser. For at finde balancen rydder jeg ud i det hele.

Mindfulness og simple living handler begge om bevidst nærvær og at skære unødigt fra og kun vælge det nødvendige.
På hver sin måde kan vi via dem skabe et enkelt og nemt liv, hvori det bedste får opmærksomhed. Som bekendt vokser det, der får næring. Det gælder også i dette tilfælde. Så når vi vælger det gode – på alle livsniveauer – så kommer der mere godt og livet bliver i sin helhed bedre.

Ved at kombinere de to er det ikke kun i sind og følelser at livet bliver bedre, det er også i det fysiske og det materielle. Det er i alt det du gør, måden du gør det på, det du tænker og det og dem du omgiver dig med.

Mindfulness, simple living, meditation, motion, sund kost og rene produkter er alle af stor værdi i et godt liv. Det svære består i, at sætte det hele sammen til en helhed i balance og harmoni, så ingen af dem fylder som en fanatisk tilgang, der bliver ensporet og kvælende. Det er jo i den sunde balance og harmoni at livet og os selv kan blomstre og udvikles.

Den røde tråd

Midtvejs i livet er det ikke unormalt oftere og oftere til at se tilbage og frem i livet, med tanker om, hvad er det egentlig der skaber det gode liv – både privatliv og arbejdsliv.

Når man så der, vender sig om og ser i de fodspor, der er efterladt, så ses måske en rød tråd i livsrejsen. Den som tegner det mest væsentlig for mange menneskers livsharmoni og de stunder, der har været bedst.
Det er sikkert først og fremmest kærligheden til og fra menneskene omkring en.  Den gør livet værd at leve og den gør det muligt at overleve livet. De gode øjeblikke med sine elskede har ofte været det uovertrufne vigtigst og lykkeligste i livet og vil altid være det.

Når der så er sagt, så er der også andre “ting”, der for mange mennesker i vores nutidige samfund, har været vigtige, idet overflodssamfundet har givet rum for, at vi kan udleve os som  følsomme, videbegærlige og æstetiske mennesker. Det er netop de ting billedet her viser en flig af:
At færdes i naturen og mærke vinden mod kinden, græsset under fødderne, skovens ly eller havets vuggen og følelsen af frisk luft ned i lungerne og naturens stilhed eller rasen, lader mange mennesker op med energi op og skaber ro i fortravlede sind.
At rejse og opleve nye steder, forskellige kulturer og skønne mennesker beriger hverdagslivet og udvider vores horisont. Hvorefter man kan vende hjem som et, på en måde, udvidet menneske, der er lidt anderledes end da man tog afsted. For nu bæres jo et stykke af en ny kultur med i livet fremover.
Kunst og kunsthåndværk har fået en afgørende betydning for mange mennesker til at opnå nydelse og muligheden for at udleve sine mere eller mindre kreative evner i gør-det-selv samfundet. Med æresfrygt opleves andres kunst og dennes skønhed  bæres med og motiverer til nye tankegange.
At indrette vores hjem og leve i norden på nordisk vis er for mange danskere blevet en livstil. Vi er af vikinge racen og elsker vores fire årstider, der viser at tiden går, at udvikling pågår og at der af gammelt kan opstå nyt. Vores særlige lange og lyse sommernætter skaber god kontrast til vores lange mørke vintermåneder og det er i den balance mange af os moderne vikinger lever bedst.

Jeg oplever det selv, efter at have boet på tre af jordens kontinenter og altid fundet hjem til Danmark. Det er her jeg med nydelse har skabt min trygge base og fortsat arbejder med at finjuster mit hjem med inspiration i den specielle nordisk stil indenfor indretning nu med et tvist af Asiens minimalisme, Mellemøstens farveglæde og Europas mangfoldighed.

Kærlighed, natur, kunst, rejser og vores hjem er for mangemennesker den røde tråd. At have fundet den og dermed fundet essensen i livet, giver en følelse af at have fået et bedre fodfæste, mere ro og et positivt blik på fremtiden, for nu vides i hvilken retning man går.

Yin og Yang energi

Lidt om den universelle energi, indre harmoni og velvære ud fra min forståelse.
Basis for min opfattelse er Kvantefysikken. Altså at alt består af energi molekyler, der påvirker og påvirkes af hinanden. Det betyder også at yin og yang energi for mig er nogle absolutter, der skal nævnes i uddybningen af den universelle energi, Chi – livsenergi.

Mesteringen af livsenergi er i flere tusinde år blevet brugt af kineserne til at helbrede sygdomme og skabe harmoni og balance i krop, sind og liv. Denne energi opfattelse er grundstenen i den gamle kinesiske livsfilosofi og livsførelse.
I den kinesiske tro og livsopfattelse er yin og yang de to universelle energier som universet og mennesket er skabt af og har brug for. De to skal være i harmoni. De er hinandens modsætninger, men de er også afhængige af hinanden – ligesom lys og mørke.
Yin energi anses som værende den indre mentale energi og yang anses som den fysiske krop.
Yin energien skaber en udadrettet bevægelse og Yang den indadgående bevægelse. Mens yin anses for at være en sammentrækkende kraft er Yang den udstrækkende.

Energierne kan ikke ses eller røres men de kan mærkes og opleves. Den kinesiske overbevisning er, at Yin er oprindelsen af yang. Det betyder, at yang vokser og trives på grund af Yin. Effekten heraf kan ses når yin energien, altså sindet, svækkes. Så bliver det nemlig afspejlet i yang energien, altså kroppen, for eksempel som stress symptomer.

Yin energi har for mig altid været et aktiv og bevist aspekt i mit liv, idet jeg er et introvert menneske, med et rigt indre liv har det altid faldet mig naturligt at være mindfull i mine aktiviteter og jeg har brugt meditation til at afslappe og balancere mit travle sind. Så yin energien har aldrig været mig fremmed, men den aktive og beviste dyrkelse af den er vokset igennem hele mit voksenliv.

Jeg har igennem mange år dyrket yoga. I de første år var det de “almindelige” yoga retninger, især Hatha yoga jeg dyrkede. Men i takt med min egen personlige udvikling og stigende interesse for meditation, blev jeg også opmærksom på yin yoga. Min måde at balancere energierne i mig sker via meditation og yin yoga. Jeg har derfor igennem de sidste tre år brugt yin yoga som medicin til at hele kroppens fysiske symptomer.

Opfattelsen af energi i sind og krop samt energi som værende sammentrækkende og udstrækkende er relevant, når vi beskæftiger os med meditation og yoga. Det fortæller jeg mere om i andre blogindlæg.

Chi – universel energi

Der er flere begreber der har stor betydning for min mlivsudfoldelse bla. Chi, Yin energi, Yin yoga, meditation og zen. Det begreb, der fylder absolut mest i mit liv er Qi eller som det nogle gange skrives Chi.
Chi er den universelle energi, der i Østen er kendt som fundamentet for alt liv. I Indien kaldes det Prana, i Kina Chi, i Japan Ki og de amerikanske indianere kalder det for The great spirit. I disse kulturer er konceptet om livsenergien – den universelle energi – central i deres helbredelse og livsførelse.

Chi er ifølge ovenstående livsfilosofier den naturlige energi i universet. Det er en naturlig subtil energi, som er en del af den metafysiske verdensopfattelse, hvor Chi menes at gennemsyre alle ting, herunder den menneskelige krop. Alt i universet består af energi molekyler, der påvirkes af hinanden som ringe i vandet. Det er således en elektromagnetisk kraft, der gennemtrænger alt i universet og opretholder liv og aktivitet.

Et af de centrale begreber i relation til chi er begrebet harmoni og balance. Hvis der ikke er balance i Chi opstår der problemer feks. i krop og sind eller endda i universet.
Når du har en stærk og harmonisk Chi bliver du fuld af vigør, stærk, handlekraftig, godt helbred og et roligt overblik.
Modsat opleves det når din Chi er i ubalance som sygdom, allergi, svækkelse, stress og uro.
Du kan øge og udvikle din Chi til feks. at overkomme sygdom, stress og øge din livsvitalitet og mentale kapacitet.