Jeg kender stress

 

Jeg kender stress, helt personligt. En dag gled den uønsket ind ad min fordør. Indtil da havde jeg kun kendt den overfladisk, fordi jeg havde studeret menneskets relationer, psykologi og kommunikation i flere år. Igennem årene havde jeg også mærket lidt til stress selv, men var aldrig  blevet ramt på mere en end fortravlet måde, der fik mig til at stoppe op og skifte spor.

Så, for lidt over to år siden sneg den sig ind på mig, først så jeg den ikke, senere så jeg den men reagerede ikke derefter og til sidst blev jeg så fanget i den, at jeg ikke selv kunne finde vej ud igen.

Men der var en vej ud. Vejen ud fandt jeg blandt andet med hjælp fra min familie, min læge, medicin, en fantastisk coach, en rummelig og fleksibel chef og et skelsættende mindfulness forløb og tid. Det tog lang tid og jeg bevægede mig ofte to skridt frem og et tilbage. Men med stædighed og selvindsigt kom jeg frem og livet efter bliver aldrig det samme som livet før.

Mine livsværdier har fået en anden farve, min tid bruger jeg anderledes og jeg er i verden på en anden måde. Det er næsten som om blomsterne dufter anderledes. Men det er slet ikke blomsterne eller verden omkring mig, der er anderledes for jeg har stadig de samme mennesker, job, pligter og rammer i mit liv. Det er mig – Jeg er den der er anderledes nu. Jeg er mere skrøbelig men samtidig meget stærkere og jeg er i nuet.

Det blev der redningen var – i nuet. Jeg var vant til at meditere og udøve mindfullness i meditationsøjeblikke, men da jeg fik lært at leve mindfuldt og fandt mine gamle værdier fra simple living frem, gled stressen ud af min dør igen. Ja, den har efterladt spor men den har også efterladt mig med stor selvindsigt.

Jeg har altid været positiv om livet og fundet det positive i det negative. Det var en overlevelses teknik, der absolut gjorde livet nemmere og den holder stadig. Derfor vil jeg så gerne give budskabet videre til de, der føler sig overvældet af stress og er bange for, at der ikke er lys for enden af tunnelen. Det er der – der er lys for enden af den stress tunnel og måden at nå dertil er, måske også for dig, igennem mindfull living. Men helt ærligt, det går aldrig helt væk, for man bliver ved med at være lidt hyper allergisk overfor stress. Lidt ligesom tørlagte alkoholikere. De bliver aldrig helbredt men de lærer at leve med afholdenheden.

Det tager lang tid at oparbejde svær stress og det tager lang tid at komme af med det igen. Forskning har vist, at Hjernen tager cirka 7 uger at lære nye måder at reagere på. Det betyder, at der ikke er nogen quick-fix på stress.

Jeg har studeret og lært meget om stress, arbejde og menneskelige relationer – og om hvorfor og hvordan stress forandrer vores krop, hjerne og vores liv og hvordan vi kan komme igennem den og leve videre uden den. En ultrakort opsummering på alt den viden kan være nogle af Overskrifterne fra min opskrift på,  hvorigennem vejen ud af stress er:

en pause fra job

fred og ro

en sund og balanceret antiinflammatorisk livsstil (kost, motion)

frisk luft og natur

psykolog/coach samtaler

mindfullness forløb af min. 8 ugs varighed

meditation

probiotika med lactobacillus acidophilus

Genoptræning af hjernens hukommelsescenter

Her på siden har jeg lavet flere opslag om nogle af ovennævnte emner og i fremtiden vil der komme flere, så læs endelig videre og kom igen fremover.

Vigtigt er dog at vide: Du er ikke alene. Det er ikke din skyld.

Reklamer

Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.

 

 

Mindfullness i juleræset


Julen er for mange en hyggelig tid, der desværre bliver overskygget af travlhed. Jeg oplever, at mange har gode intentioner, men i farten har de glemt, at julen er, hvad man gør det til. Det er jo selvsagt, at fylder man juletiden op med krav, forventninger, forhåbninger, travlhed og stramme tidsplaner, så bliver julen og stemningen jo netop det – et fortravlet øjeblik uden ægte nydelse, fordi sjælen ikke fulgte med.
Fordi din jul er, hvad du gør den til, så har du nøglen til at lave den om og ændre den fra en fortravlet tid til en kærlig hyggelig tid.

Det kan du gøre ved at være villig til at gøre plads til ægte glæde og kærlighed, mere plads til rummelighed. Du ved, den slags, hvor det ikke betyder så meget, om alle detaljerne er perfekte og om alle, inklusive dig selv, lever helt op til det billede af den perfekte jul, du har malet i dit sind. Det er jo ikke ting og detaljer, der virkelig betyder noget. Det er energien i dig og mellem jer. Det er nemlig i den de gode øjeblikke opstår.

Jeg har et tip til, hvordan du kan få stoppet det næsten løbske godstog som juletiden måske er blevet. En måde, hvorved du kan  slippe stressen og finde roen.
Stop op (uanset som du har travlt i huset, går på gaden, er på jobbet, så stop op og giv dig selv et minut eller to. Ingen kommer i det store regnskab til at mangle det minut eller to, men du vil bagefter have fundet energien,  overskuddet og tiden til at klare meget mere). Forhold dig i ro, træk vejret dybt et par gange, fornem rummet du er i, føddernes berøring med gulvet, mærk din krop og lad muskler og sind slappe af- giv slip i muskler og nerver, sind og krop, læg fortid og fremtid væk og blot vær i nuet – i det øjeblik, i det gøremål du er i gang med.  Vær opmærksom på det menneske du er sammen med og lad alt andet være borte for en stund – så er du sikkert der, hvor du rigtigt kan mærke julens fred og lykke sænke sig, for når både før og efter er væk og du bare er dig uden at dømme, vurdere og kategorisere det der er omkring dig, så bliver meget lidt nemmere og mere tydeligt.

Jeg kan måske bedre forklare det på denne måde; I min have har jeg forskellige træer. Blandt andet et sommer smukt æbletræ, der bærer nogle æbler, der er så smagfulde at det opvejer træets grimme nøgenhed om vinteren. Det træ var et af mine favoritter, netop fordi det var smukt og gav frugt. Jeg har også et fyrretræ. Det er stort, lidt ude af proportioner, det bærer ingen frugter og jeg kan ikke tåle at røre ved det på grund af allergi, men det er altid pænt grønt. Nogle gange ser jeg ud på det fyrretræ i min have og mindes den hårde vinter, hvor sneen og islaget lå tungt på alt derude. Jeg blev så trist, da jeg kom ud en morgen og så, at mit smukke æbletræ var knækket under vægten af den tunge sne og is. Jeg blev mageløst forundret, da jeg  derefter så, at mit fyrretræ var bukket og lå hen ad jorden, men ikke knækket. Det havde føjet sig for den tunge vægt og ladet sig bøje blidt og majestætisk. Der, i det øjeblik, lærte jeg en vigtig livs lektie og fik en rigtig favorit i min have – fyrretræet.

Min lektie var som også princippet i mindfulness er,  nemlig, at det handler om at turde at slippe kontrollen og være med det der er, for når det sker, så bliver vi stærkere.

Prøv at forestille dig et træ – det ser flot ud som det står der stift og stædigt og nægter at svaje i vinden. Men når stormen kommer, så knækker det træ. Prøv nu at forestille dig et træ – det står solidt på sit fundament, stammen er blød men stærk, den er fleksibel og svajer i vinden. Når stormen kommer, så bøjer træet sig langt mod jorden, men det knækker ikke. Sådan er et sundt og roligt sind. At bøje sig uden at knække kræver styrke og den  opnår man ved at være blød og fleksibel i meget men fast i sit fundament.

Ved du godt, at et juletræ er et fyrretræ – lad os pynte os og svaje sammen med træerne.

En tur i naturen er sundt

Jeg er dagligt en tur ude i naturen, når jeg kommer hjem fra mit job inde i den nærliggende storbys centrum, og jeg har igennem årene lagt mærke til, hvor vigtig og hvor meget naturen betyder for mig og mit velbefindende. Jeg har gang på gang erfaret, at den har enorm stor betydning for både min mentale og min fysiske sundhed.

Det er jeg ikke den eneste, der har fundet ud af. Faktisk har utallige undersøgelser påvist naturens positive påvirkning af os på stort set alle planer. Bl.a er det påvist, at ophold i naturen giver os en særlig lykke følelse, der er anderledes end for eksempel den lykkefølelse, der er forbundet med vores samvær med vores familie, venner og hjem.
Undersøgelser viser også, at naturen påvirker vores trivsel idet der, når vi opholder os i naturen, opstår forbindelser i vores hjerne, der giver os en bredspektret positiv mental sundhed.
En af årsagerne til dette er, at vores følelsesmæssige reaktioner i hjernen, når vi er i naturen, er anderledes end nogen anden psykologisk forbindelse i vores sind, idet den kan give os en lykke følelse uanset andre psykologiske faktorer.

Et 30 dage langt eksperiment foretaget i England med mere end 18.500 mennesker viser, at de positive effekter ved at opholde sig og være aktiv i naturen og for eksempel fodre fugle eller plante blomster, holder sig i vores krop og sind i flere måneder efter aktiviteten.

Dr.Mc Robert, der foretog eksperimentet, fastslår at naturen ikke er et mirakel der egenhændigt kan kurere sygdomme, men ved at interagere med naturen, bruge tid derude, opleve den og værdsætte, den kan vi opnå de fordele, at vi bl.a føler os lykkeligere, gladere og sundere.

Hans partner Dr. Miles Richardson peger på de allerede eksisterende undersøgelser, der viser, at ophold i naturen kan reducere unormalt højt blodtryk, luftvejs og hjerte-kar sygdomme. Nedsætte angst og styrke koncentrationsevnen og den mentale udholdenhed.
Og her til sidst nævner jeg, den i denne sammenhæng her på siden – vigtigste fordel – nemlig at flere af de undersøgelser, der peges på viser, at ophold i naturen øger livstilfredsheden, vitaliten, giver en følelse af meningsfuldhed og øger lykkefølelsen.

Der er altså mange gode grunde til at træde ud i naturen så ofte som muligt i vores til dagligt travle og krævende liv.

Motion er godt for hjernen


Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvor sundt det er at meditere og hvilke forandringer/forbedringer, der sker i hjernen, når man mediterer jævnligt.
Nu har dansk forskning fra Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet påvist, at når man dyrker motion udvikles der et molekyle, der er vigtigt for dannelsen og væksten af hjerneceller i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Det er i hippocampus at bl.a. hukommelse og indlæring finder sted. Så konklusionen er, at ved at dyrke motion, så øges evnerne i hippocampus, hvilket viser sig ved bl.a. bedre indlærings evne pg forebyggelse af demens.

Da det bl.a. også er hippocampus, der stimuleres ved meditation må en hverdag, der både indeholder meditation og motion samt sund kost, der også er sundt for hjerne og krop, absolut være den mest optimale kombination for en velfungerende hjerne.

Hvis dette så også suppleres med en hverdag, der er i balance i forhold til fritid – arbejde, alene tid – social tid, hvile – aktiv tid i en harmonisk ramme, så må det da være det optimalt sunde liv.

Når det så er sagt, så kommer bare udfordringen med at udleve alt dette…… Det lyder nemt og ligetil, men pyha det er det slet ikke. Men det er absolut et godt mål at arbejde hen imod.

Mindful oplevelse – hvordan

Da du læste session 1 på mit Simple-Mindful-living kursus opfagede du, at du nu skal til at være mere opmærksom på det du gør, når du gør det. Det kan gøres i større eller mindre grad alt efter situationen.
Her i starten er det dog af stor vigtighed at du mindst en gang dagligt finder er øjeblik til at være ekstremt nærværende. Det er vigtigt, fordi krop og sind skal finde sammen igen og blive synkroniseret, så du fremover og med mere øvelse får nemmere og nemmere ved at være mindful i nuet. Derved opnår du forskningens dokumenterede forbedrende effekter på blandt andet søvnkvalitet, koncentrations evne, stress, angst, depression og dit energi niveau.

I en ekstrem mindful oplevelse gælder det om i nuet at blive bevidst nærværende på øjeblikket med vores kropslige tanker og følelser. Det opstår i en næsten meditativt øjeblik, hvor der ikke i sindet er plads til andre tanker end netop det der opleves i nuet. Hvor hvert sansende øjeblin trækkes ud til sit yderste uden travlhed eller forstyrrelser.

Sæt 5-10 minutter af dagligt til et mindfuldt øjeblik. Find så et godt sted at sidde, medbring et objekt som du vil opleve – en bog, en rosin, en blomst eller lignende.
Jeg har valgt at beskrive, hvordan oplevelsen af en bog opleves med bevidst nærvær i krop og sind.

Bogen ligger på bordet foran mig. Jeg bemærker hvordan lyset reflekterer på forsiden, hvor megen plads bogen optager på bordet. Jeg ser bogens farver og er opmærksom på, hvordan mit indre reagerer på farverne og billederne. Jeg mærker glædens over at have bogen foran mig. den utålmodige forventning efter at åbne bogen. Jeg rører ved bogen – lader pegefingeren følge langs bogens kant, lægger håndfladen på coveret og mærker dets ujævnhed mod hænderne. Jeg løfter forsigtigt bogen op. Mærker dens fulde vægt i begge hænder, lader den blive i en hånd og mærker tyngden. Jeg dufter til borgen og bemærker dens duft og hvad denne gør ved mig. Langsomt åbner jeg bogens omslag. Dufter til siderne. Mærker papirets hjørne mellem mine fingre. Lægger mærke til mængden af skrift på siden. Vipper bogen let i lyset, så jeg kan undersøge hvordan den reagerer i lyset. Jeg bladre langsomt i bogen. Lytter til papirets lyd. Mærker om papiret er tykt eller tynd og hvad min krop syntes om det. Jeg forundres over sidernes buer når jeg bladrer. Jeg hører bogen knirke da jeg blidt tvinger den helt åbent på midten. Jeg mærker alle sidernes tyngde mellem mine fingre. Undersøger om jeg kan se igennem en side. Bladrer om til sidste side og er opmærksom på hvad der sker i mine følelser når jeg lukker bogen. Jeg lader den lukkede bog skifte mellem mine hænder, vejrer den, mærker den og ser den i lyset.

Der er gået flere minutter nu og jeg har endnu ikke læst et eneste bogstav i bogen, men jeg har læst bogen med mine sanser og trukket hver oplevelse ud til yderste. Nu er jeg blevet fortrolig med bogen og når jeg senere går i gang med at læse den, er den blevet som en tryg velkendt ven, hvis historie jeg kan forbybe mig i.
Og jeg har oplevet og gennemført en mindfulness øvelse, hvor jeg har formået at synkronisere mine tanker og følelser til en helhed.

Dette er vejen til bevidst nærvær i dagligdagen. Når denne ekstreme bevidsthed kan udføres bevidst i lange sessioner, bliver sideeffekten at dette i en kortere form bliver en næsten naturlig måde at være til stede i dagligdagens små øjeblikke. Det kan feks betyde, at når du befinder dig i en situation på jobbet, hvor du siger ja, men burde sige nej, fremover bedre vil være i stand til at stoppe og være opmærksom på, hvordan din krop og sind reagerer i situationen. Derved bliver det både nemmere og mere rigtigt at sige nej, når du ikke skal sige det høflige men uærlige ja.

Prøv at være konsekvent i den kommende tid og dagligt finde ti minutter til at gennemføre en ekstrem bevidst nærværs øvelse – når du spiser, når du kærtegner din elskede, når du drikke en kop te, når du er i bad, når du går tur i naturen. Du kan gøre det når som helst og hvor som helst hvor der er ro.
Jeg ved det umiddelbart kan være svært at finde tiden i en i forvejen travl hverdag, men det kan lade sig gøre, ellers så stå 10 minutter tidligere op og start dagen med denne nærværs øvelse. Jeg lover dig, det er ti minutter, der er givet godt ud for resultatet kommer tifold tilbage.

Simple – Mindful – Living

Ved at leve en enkel og nærværende livsstil – også med moderne termer kaldet “Simple living” og “Mindfulness” kan du skabe et mindre stressende liv, et mere nærværende liv, et liv i ro og balance.
Hvis du konsekvent og dagligt bruger de metoder, der hører til de to livsstile vil du opnå:
– bedre koncentrationsevne
– bedre beslutningsevne
– mere indre ro og balance
– mere nærvær
– bedre søvn
– sundere krop og sind
– bedre overblik
– opnå en mere enkel livsstil
– mindre stress

Metoden til at opnå dette har for mig vist sig at være en blanding af elementer fra Simple Living, Easly Living og Slow Living filosofierne samt Mindfulness træning. Derudover har jeg brugt daglig meditation, yogaøvelser og sund kost og selvfølgelig jævnlige ture ud i naturen.

Find dine værdier
et af de første skridt er at finde ind til de sande værdier i livet.
Alt hvad du tænker, føler, siger og gør er forbundet med dine livsværdier. Det er derfor vigtigt, at du gør dig bevidst om disse værdier – både de indre værdier og de ydre værdier.
Livsværdierne er de kvaliteter eller idealer som for dig er væsentlige for at få et godt liv.
Det kan være ærlighed, kærlighed, nærvær, økonomi, sikkerhed, omsorg, glæde, frihed, tryghed, udvikling, lidenskab, humor osv.

Udover at arbejde med det indre univers er det også ofte nødvendigt at arbejde med det ydre i dine omgivelser. Det kan for eksempel være at gøre sig det klart, hvad der i hjemmet har personlig værdi. Hvilke ting i dit hjem og livsstil giver dig en positiv følelse.

Øvelse:
Stil dig selv spørgsmålene:
Hvad er vigtigt for mig i livet for at opnå lykke?
Hvad er mine grundlæggende livsværdier?
Hvad giver mig en følelse af velbehag?

Det bedste er at skrive svarene ned. Både fordi de så ikke optager plads i dine tanker og fordi effekten af at skrive dem ned bliver et bedre overblik. Måske bliver din liste alen lang og uoverskuelig. Det kan du så afhjælpe med at inddele den i kategorier.
Husk dette er kun starten på en længere process, så de værdier der allerede nu kommer på listen er kun første udkast. Listen vil over tid ændre sig i takt med at du bliver bedre og bedre til at mærke dig selv i et bevidst nærvær.

Fordele ved både Yin og Yang yoga

Heldigvis er udbredelsen og forståelsen af yoga blevet mere almindelig og betragtes ikke længere som nogle mystiske øvelser, som kun få mennesker udøver. I dag har stort set hver by mindst et yoga studio og landet over er der tusindevis af udøvere.

I praksis er den mest udbredte yogaform Hatha yoga. Denne yoga form er yang yoga og betyder kraftfuld yoga. Den blev oprindeligt udviklet til at styrke kroppens muskler og forberede den på de andre yoga former. I dag er Hatha yoga kendt som den yoga form, der gør os stærkere, sundere og roligere.

Via moderniseringen og vestliggørelsen af Hatha yoga er nogle principper og øvelser gået tabt. Bl.a. den del af yoga øvelserne, der betragtes som yin øvelserne. Det er de øvelser, der arbejder med det dybe væv og leddene.

Yin yogaen arbejder med det dybe væv, sener, led og knogler. I øvelserne med knogler og led skal man være opmærksom på sin krop og ikke tvinge kroppen ud i øvelserne. Udøver man ikke yin yoga på en intelligent måde, kan man risikere skader. Derfor gå varsomt frem!
Yin yoga er meget meditativ og rolig på grund af de lange tidsintervaller som øvelserne holdes i. Det betyder, at det er en simpel men svær yoga. Det svære opstår, fordi man holder positionerne i 2 til 20 minutter, hvilket i nogle tilfælder er svært udfordrende samtidig med at sindet skal holdes roligt og vejrtrækningen stabil. Men jeg skal sige, at når først du har opnået tilfredsstillelsen ved at være i yin positionerne i 20 velværende minutter per øvelse, så får du en dyb forståelse for, hvorfor yang yoga kun har dækket halvdelen af yogaens øvelser og fordele.

Nogle steder dyrkes yin yoga som meditativ yoga eller healende yog og yang yoga dyrkes mange steder som hata yoga. Men øvelserne i de to kan ikke stå alene, hvis man ønsker det fulde mentale og fysiske udbytte af yogaen – de kan med fordel kombineres i yoga programmet, således at yon udføres den ene dag og en anden dag er det yang yoga, der udføres.

At forstå at yin yoga er øvelser for den anden del af kroppen end yang yoga er kun begyndelsen af at forstå definitionen af de underliggende principper af yin og yang yoga. Jeg vil derfor anbefale de yoga udøvere, der gerne vil have den absolutte effekt ud af yogaen og yoga livsstilen at integrere både yin og yang i både øvelser og livsstil. På den måde opnåes en smedigere, stærkere og stabil krop og sind.

Mindfulness og simple living

Mindfulness og simple living er to livsfilosofier, der med fordel og nemt kan forenes i livet.
Jeg har levet med/i/efter dem begge i årevis og har derfor kunne opleve den enkle helhed de sammen har tilført mit liv. Når balancen som de skaber, bliver forstyrret i længere tid. Hvis jeg feks bliver fanget i karriereræset, konflikter eller sygdom, så vælter min balance og jeg mistrives. Når jeg så får hovedet ovenvande igen og kan se, at jeg er på gale veje, begynder jeg helt instiktivt at rydde ud i livet og i mine omgivelser. For at finde balancen rydder jeg ud i det hele.

Mindfulness og simple living handler begge om bevidst nærvær og at skære unødigt fra og kun vælge det nødvendige.
På hver sin måde kan vi via dem skabe et enkelt og nemt liv, hvori det bedste får opmærksomhed. Som bekendt vokser det, der får næring. Det gælder også i dette tilfælde. Så når vi vælger det gode – på alle livsniveauer – så kommer der mere godt og livet bliver i sin helhed bedre.

Ved at kombinere de to er det ikke kun i sind og følelser at livet bliver bedre, det er også i det fysiske og det materielle. Det er i alt det du gør, måden du gør det på, det du tænker og det og dem du omgiver dig med.

Mindfulness, simple living, meditation, motion, sund kost og rene produkter er alle af stor værdi i et godt liv. Det svære består i, at sætte det hele sammen til en helhed i balance og harmoni, så ingen af dem fylder som en fanatisk tilgang, der bliver ensporet og kvælende. Det er jo i den sunde balance og harmoni at livet og os selv kan blomstre og udvikles.

Den røde tråd

Midtvejs i livet er det ikke unormalt oftere og oftere til at se tilbage og frem i livet, med tanker om, hvad er det egentlig der skaber det gode liv – både privatliv og arbejdsliv.

Når man så der, vender sig om og ser i de fodspor, der er efterladt, så ses måske en rød tråd i livsrejsen. Den som tegner det mest væsentlig for mange menneskers livsharmoni og de stunder, der har været bedst.
Det er sikkert først og fremmest kærligheden til og fra menneskene omkring en.  Den gør livet værd at leve og den gør det muligt at overleve livet. De gode øjeblikke med sine elskede har ofte været det uovertrufne vigtigst og lykkeligste i livet og vil altid være det.

Når der så er sagt, så er der også andre “ting”, der for mange mennesker i vores nutidige samfund, har været vigtige, idet overflodssamfundet har givet rum for, at vi kan udleve os som  følsomme, videbegærlige og æstetiske mennesker. Det er netop de ting billedet her viser en flig af:
At færdes i naturen og mærke vinden mod kinden, græsset under fødderne, skovens ly eller havets vuggen og følelsen af frisk luft ned i lungerne og naturens stilhed eller rasen, lader mange mennesker op med energi op og skaber ro i fortravlede sind.
At rejse og opleve nye steder, forskellige kulturer og skønne mennesker beriger hverdagslivet og udvider vores horisont. Hvorefter man kan vende hjem som et, på en måde, udvidet menneske, der er lidt anderledes end da man tog afsted. For nu bæres jo et stykke af en ny kultur med i livet fremover.
Kunst og kunsthåndværk har fået en afgørende betydning for mange mennesker til at opnå nydelse og muligheden for at udleve sine mere eller mindre kreative evner i gør-det-selv samfundet. Med æresfrygt opleves andres kunst og dennes skønhed  bæres med og motiverer til nye tankegange.
At indrette vores hjem og leve i norden på nordisk vis er for mange danskere blevet en livstil. Vi er af vikinge racen og elsker vores fire årstider, der viser at tiden går, at udvikling pågår og at der af gammelt kan opstå nyt. Vores særlige lange og lyse sommernætter skaber god kontrast til vores lange mørke vintermåneder og det er i den balance mange af os moderne vikinger lever bedst.

Jeg oplever det selv, efter at have boet på tre af jordens kontinenter og altid fundet hjem til Danmark. Det er her jeg med nydelse har skabt min trygge base og fortsat arbejder med at finjuster mit hjem med inspiration i den specielle nordisk stil indenfor indretning nu med et tvist af Asiens minimalisme, Mellemøstens farveglæde og Europas mangfoldighed.

Kærlighed, natur, kunst, rejser og vores hjem er for mangemennesker den røde tråd. At have fundet den og dermed fundet essensen i livet, giver en følelse af at have fået et bedre fodfæste, mere ro og et positivt blik på fremtiden, for nu vides i hvilken retning man går.