Man kan ikke købe et hjem

 

image.jpeg

I mit virke som arkitektrådgiver med særligt fokus på arkitekturpsykologien (hvordan vi påvirkes af og selv påvirker bygninger) og den holistiske boligindretning,  har jeg set og rådgivet i flere hundrede bygninger; hjem, hoteller, arbejdspladser, institutioner, kulturhuse, plejehjem o.s.v. Jeg har rådgivet i projekter med nye bygninger, men også i projekter med gamle bygninger, der renoveres og fælles for dem alle er, at de bærer ejerens ønske, om at skabe en specifik stemning i rummenes indretning. Og det er her jeg må konstatere, at et hjem ikke kan købes – det skabes, gennem menneskene deri og minderne om et levet liv i og med boligen.
Der er flere årsager til, at der er fokus på indretningsdelen af byggeriet – hvis jeg skal nævne nogle få, er det blandt andet behovet for selviscenesættelse, “adfærdsregulering”, image og signalværdi. Men det er også behovet for, at skabe eksempelvis en bolig, der giver hjemlig tryghed, hvorved boligen kan fungere som et frirum, hvor der lades op til eller geares ned fra det udadvendte liv.
Ofte sker det, at når ejer bygger eller køber ny bolig, så opstår også ønsket om at købe nye møbler, inventar og ting. Og de gamle ting, der er samlet igennem flere år smides væk, fordi ejeren ikke tror eller ønsker, at den gamle stil passer ind i det nye hus.
Resultatet er ofte et tomt udtryk bestående af nye upersonlige ting i rum, hvor følelsen af menneskelig tilstedeværelse, venlighed og hjemlighed er fraværende, hvilket også betyder at hjemmets personlighed er væk. Tilbage er en intetsigende kulisse, der ofte er en kopi af et opslag i et boligblad.
Trivslen i disse boliger er sjældent høj af den simple årsag, at de boliger er blevet renset for personlige elementer såsom minder bragt hjem fra rejser eller tidligere oplevelser i livet, ting der viser ejerens personlige interesser, billeder af familiemedlemmer, møbler og redskaber der bærer præg af lang tids brug.
I den nye bolig befinder ejeren sig i en intetsigende skal, der ikke lever op til forventningerne til boligen, fordi ejeren glemte sig selv i processen til fordel for tidens trend og praktiske tiltag (det er jo nemmere at gøre huset rent, hvis der ikke er så mange møbler og nips eller hvis haven blot er en flisebelægning med en smule græs foran i stedet for en have med frugttræer og blomsterbede (som vi kender fra de gamle villa kvarterer, men sjældent ser i nye villakvarterer).
Det er min erfaring, efter at have besøgt utallige boliger i ind og udland, der har lært mig, at uanset pris, kan man ikke købe et hjem ej heller kan man læse sig til, hvordan det individuelle personlige hjem skabes. Det er nemlig det levede liv og livets vidner og minder, og ikke mindst livet, der leves i boligen, der skaber et hjem.
Er du ny boligejer og usikker på, hvordan hjemmet kan skabes i harmoni med menneskene i boligen eller på hvad der skal købes af nyt og hvilke gamle ting og møbler, der skal medbringes, så er min anbefaling, at du skal investere den beskedne sum, det koster at benytte sig af en indretnings ekspert.

Reklamer

Slow living i 2017

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Udviklingen og verden har haft fart på i især de seneste 20-30 år.

Vi  har hele tiden været i vækstkurve med retning op ad for at få mere af mere. Vi har derfor haft meget travlt med at nå dit og dat og være en art super mennesker, der skulle kunne joglere med mange bolde i luften på een gang og altid toppræstere. Resultatet har været, at vi har fået mere af mere i vores velfærdssamfund, men vi arbejder ikke mindre eller bruger mere tid med familien.  Bagsiden af den udvikling og velstand er derfor, at mange er blevet fremmede for dem selv og deres familie – nærhed, der varer mere end få minutter skal vi lede langt efter og selvom vores uddannelsesniveau er steget, så er vi blevet mere syge og ensomme.

I mange år blev enorme mængder af selvhjælpsbøger købt, for at vi kunne lære at yde mere, være bedre og mere “rigtige”. Nu købes der bøger, der beskriver, hvordan vi skal lære at sige nej, stoppe op, mærke efter og huske de helt gamle livsværdier.

De senere år er der  nemlig langsomt sket en udvikling i modsat retning, og denne nyere udvikling topper i de kommende år. Vi har de seneste 10 år oplevet, hvordan meditation, mindfulness, økologi og miljøbevisthed er udviklet fra at være en sær-holdning ved nogle få til at blive en normal- holdning ved mange. Nu spår Trendforskere, at vi i 2017 i høj grad får fokus på slow living og nærhed.

I slow living bevægelsen er især Kinfolk kendt i den vestlige verden men tusindevis af mennesker er stoppet op og har sat ræset på pause, mens de mærker efter, hvad livskvalitet er for dem og lader sig inspirere af mennesker i østen og små ø-samfund for at lære af deres livsfilosofier og levemåder fordi netop de kulturer lever længere med bedre livskvalitet.

For mange mennesker er livskvalitet og livsværdier lig med at leve på en nydelsesfuld måde, hvor de er nærværende og beviste i det de er i. De er nået dertil, hvor der forbruges mindre og mere bevist, telefonen slukkes, grøntsagerne dyrkes i baghaven eller på altanen, der indkøbes økologisk og miljøbevidst og kunstighed fravælges og det er yt at være perfekt men in at være uperfekt, indenfor rimelighedes grænser – hvilket helt sikkert er mere sundt, fordi et liv levet i balance giver mere velvære i krop og sind.

Trendforskerne spår også, at vi i stigende grad kommer til at tilvælge fælles aktiviteter i subkulturer frem for at være individualister, der løber  ensomme på løbebåndet i fitnesscentret. Fordelen ved dette er, at når vi opsøger andre mennesker kommer der ofte også en næstekærlighed op i os, som for mange har været gemt godt af vejen de sidste mange år, fordi fremgang i vidensamfundet fyldte i forgrunden. Næstekærligheden, der blandt andet får os til at være nærværende med dem vi er samme med eller får os  til at lave frivilligt arbejde, vækker en taknemmelighed i os, som får os til at føle os lykkeligere og allerede der, er vi godt på vej til at leve et godt og langt liv.

Ny forskning fra England har vist, at de mennesker, der vælger at bosætte sig ude på landet lever længere og bedre end bymennesker. Det resultat harmonerer meget godt med at flere og flere netop i disse år vælger at flytte fra byerne for at finde ro på landet, hvor de så kan vælge byen til, når de skal arbejde men have landets stilhed som fast base. Det er direkte modsat end tidligere, hvor vi valgte byen som fast base og så når vi havde tid og behov, så kørte vi lige en smut ud på landet eller ud i sommerhuset for at få “ladet batterierne op”.

Både forskning og samfundsudviklingen har vist denne udvikling og de mange fordele, der er ved den, for både menneske, samfund og  miljø så hvorfor ikke gøre det – stoppe op og mærke efter og finde frem til dine livsværdier og livskvalitet og så vælge den livsform i stedet for bare at løbe tankeløst med i det store hamsterhjul på jagt efter mere af det “usunde” bare fordi det “nu engang er sådan man gør i samfundet”. Samfundet er os!

Hvert valg vi tager former vores samfund og en for en kan vi jo netop ændre samfundet, så vi udvikler et velvære samfund i balance.

 

Antiinflammatorisk livsstil – Ta’ en pause

En pause på vejen til balance

En antiinflammatorisk livsstil handler om, at leve sundt og i balance i alle livets aspekter. Det er der egentlig ikke noget nyt i, for vi har hørt det italesat mange gange i årenes løb bl.a som work/life balance, 80:20 balancen, Sundhedsministeriets råd om sund kost og et aktivt liv, Simple living og senest i forbindelse med både Kinfolk bevægelsen og trenden med inflammatorisk livsstil.

Trenden med at leve og spise antiinflammatorisk blev kendt i vesten i 1970erne og frem igennem Ayurveda. Ayurveda er en 5000 år gammel “livs videnskab” med oprindelse i hinduismen, der igennem mange generationer har vist, at livsstilen fremmer et sundt liv og legeme ved at opretholde balance i livsaktiviteterne, kosten igennem syre/base balancen, aktivitet/hvile. Ayurveda kan også helbrede eller forbedre sygdomme. (Er dit mål et bedre liv, en bedre psyke og en sundere krop, bedre relationer og en mere veltilpashed i dit liv, så kan jeg absolut anbefale dig, at lære mere om denne meget gamle livs videnskab).

Det er som sagt denne meget gamle livs videnskab som den nymoderne antiinflammatoriske kost og livsstil udspringer af. Det er således ikke noget nyt at leve antiinflammatorisk, det er bare ganske enkelt sundt og smart og lige buzz ordet, der oppe i tiden. Vi er sikkert mange, mange der tidligere har levet en antiinflammatorisk livsstil – dengang blev det bare kaldt noget andet.
Jeg opdagede første gang principperne og livsstilen i Ayurveda, da jeg for 16 år siden bosatte mig i Sydøst Asien. Her er hele balance i livet aspektet en så absolut indarbejdet del af livet, at jeg i høj grad blev opmærksom på vigtigheden heraf – blandt andet var mædet med denne kultur medvirkende til, at jeg ændrede min kost og mit arbejdsliv og fik et nyt syn på det karriereræs, jeg indtil da havde levet i. Jeg lærte blandt andet at forstå, at værdien i livet ikke er jobtitlen på visitkortet – værdien er nærværet i livets nu og det nærvær optimeres, når der er balance i livet, for så er der plads til, at vi kan være nærværende i nuet uden altid at have tankerne mange andre steder samtidig. Og jeg lærte at værdien findes i de gode og sunde relationer.

En af måderne, hvorpå jeg kan opnå balance i min hverdag er, ved at turde tage pauser i løbet af dagen. Pauserne har forskellig varighed. En af dem er, at jeg på min hjemtur fra arbejdet, kører forbi bakkerne på billedet ovenfor og giver mig et øjeblik til at nyde synet, duften, vinden, solen, regnen, ja alle indtrykkene og ikke blot et samlet overordnet indtryk af et bakket landskab.
En pause på vejen til balance.

Mindfulness og simple living

Mindfulness og simple living er to livsfilosofier, der med fordel og nemt kan forenes i livet.
Jeg har levet med/i/efter dem begge i årevis og har derfor kunne opleve den enkle helhed de sammen har tilført mit liv. Når balancen som de skaber, bliver forstyrret i længere tid. Hvis jeg feks bliver fanget i karriereræset, konflikter eller sygdom, så vælter min balance og jeg mistrives. Når jeg så får hovedet ovenvande igen og kan se, at jeg er på gale veje, begynder jeg helt instiktivt at rydde ud i livet og i mine omgivelser. For at finde balancen rydder jeg ud i det hele.

Mindfulness og simple living handler begge om bevidst nærvær og at skære unødigt fra og kun vælge det nødvendige.
På hver sin måde kan vi via dem skabe et enkelt og nemt liv, hvori det bedste får opmærksomhed. Som bekendt vokser det, der får næring. Det gælder også i dette tilfælde. Så når vi vælger det gode – på alle livsniveauer – så kommer der mere godt og livet bliver i sin helhed bedre.

Ved at kombinere de to er det ikke kun i sind og følelser at livet bliver bedre, det er også i det fysiske og det materielle. Det er i alt det du gør, måden du gør det på, det du tænker og det og dem du omgiver dig med.

Mindfulness, simple living, meditation, motion, sund kost og rene produkter er alle af stor værdi i et godt liv. Det svære består i, at sætte det hele sammen til en helhed i balance og harmoni, så ingen af dem fylder som en fanatisk tilgang, der bliver ensporet og kvælende. Det er jo i den sunde balance og harmoni at livet og os selv kan blomstre og udvikles.

Antiinflammatorisk livsstil

Der er mange helbreds fordele ved at fjerne unødig inflammation (syre/betændelse) fra kroppen. Fordelene er især tydelige for mennesker, der udøver hård sport, mennesker med gigt, led og muskel problemer, allergi, stress, hjerteproblemer, overvægt m.m.
Når vi gerne vil have fjernet noget af den inflammation, der er i kroppen, er der mange mennesker, der straks går i gang med at leve efter en anti inflammatorisk diæt, hvor visse kostvarer udelukkes, andres indtages i et minimum og især grøntsager får en fremtrædende plads. Det er absolut en rigtig god start på vejen til en krop uden overflod af inflammation – men det er ikke hele vejen.

Der er flere andre ting, der kan gøres og som påvirker kroppens tilstand så niveauet af syre og base i kroppen opnår et balanceret niveau. Det vigtigste at have for øje er balance – altså, alt med måde i alle aspekter. I en anti inflammatorisk livsstil er der ikke behov for et snævert spektre at agere indenfor, hverken i kost, aktivitet eller produkter. Kernen er harmoni og balance i krop, sind og aktivitet, hvile.

Veje til en anti inflammatorisk livsstil

KOST
Spis økologisk så du undgår sprøjtemidler og andre tilsatte kemikalier. Undgå forarbejdet mad og spis efter kostrådende i anti inflammatorisk kost, der fokuser på flere farver i din mad via flere forskellige grøntsager, bær og frugt. Mindre svine og oksekød og mere fisk, lam og fjerkræ.

SØVN
Du kan f.eks. sørge for at din søvn forbedres. En god søvn vil medvirke til at dit velbefindende forbedres, du får mere energi og din evne til at fokusere og producere bliver bedre. Du skal sørge for at få 7-9 timers sammenhængende søvn hver nat.

TRÆNING
Alle ved at træning er afgørende for et godt helbred. Men vidste du at meget træning er usundt. Overdrevet sport eller hård sport og manglende tid til at kroppen restituerer opbygger inflammation i kroppens muskler og led. I en anti inflammatorisk livsstil skal du dyrke sport på en balanceret måde – feks. kan du dyrke løb to dage to ugen og tre dage om ugen dyrke mere mindfull og rolig sport såsom yoga, pilates, meditation. Ved at veksle mellem aktiv og mindfull sport opnår kroppen en sund balance.

SKØNHEDS PRODUKTER
Husk også hvad du putter ind i din krop via huden. Huden er vores største organ og den absorberer ca 40% af det vi smører på huden. Det er derfor ikke uvæsentligt hvilke ingredienser der er i produkterne. Undgå tilsætningstoffer som parabener, farvestoffer, parfume.

STRESS
Stress ned og skru ned for amibitions niveauet både på jobbet, familielivet, sporten ja i det hele taget i dit liv. Slip behovet for at præstere 100 og 110% hele tiden ved at tillade dig selv at præstere det der er realistisk og sundt for dig. Mærk efter og sorter ud i gøremålene. Derudover er der store effekter ved at praksisere mindfullnes og meditaion.

Jeg syntes virkelig det er spændende med al den fokus og trendyness, der nu er kommet på anti inflammatorisk kost og livsstil, for i bund og grund handler det jo bare om at vende tilbage til os selv og mærke hvad og hvor meget krop og sind har brug for.
For mig at se er der store lighedspunkter mellem anti inflammatorisk livsstil og feks. ayurveda, buddhistisk filosofi, mindfullness og simple living.
Jeg hørte forleden dag en kollega sige, at det sikkert bare er en trend i tiden som hurtigt forsvinder. Deri er jeg uenig, idet jeg ser et stigende ønske og behov i den vestlige verden for at stige af ræset og finde ind til mennesket igen for at leve et autentisk balanceret liv. Og i den udvikling er anti inflammatorisk livsstil et naturligt fundament.