Man kan ikke købe et hjem

 

image.jpeg

I mit virke som arkitektrådgiver med særligt fokus på arkitekturpsykologien (hvordan vi påvirkes af og selv påvirker bygninger) og den holistiske boligindretning,  har jeg set og rådgivet i flere hundrede bygninger; hjem, hoteller, arbejdspladser, institutioner, kulturhuse, plejehjem o.s.v. Jeg har rådgivet i projekter med nye bygninger, men også i projekter med gamle bygninger, der renoveres og fælles for dem alle er, at de bærer ejerens ønske, om at skabe en specifik stemning i rummenes indretning. Og det er her jeg må konstatere, at et hjem ikke kan købes – det skabes, gennem menneskene deri og minderne om et levet liv i og med boligen.
Der er flere årsager til, at der er fokus på indretningsdelen af byggeriet – hvis jeg skal nævne nogle få, er det blandt andet behovet for selviscenesættelse, “adfærdsregulering”, image og signalværdi. Men det er også behovet for, at skabe eksempelvis en bolig, der giver hjemlig tryghed, hvorved boligen kan fungere som et frirum, hvor der lades op til eller geares ned fra det udadvendte liv.
Ofte sker det, at når ejer bygger eller køber ny bolig, så opstår også ønsket om at købe nye møbler, inventar og ting. Og de gamle ting, der er samlet igennem flere år smides væk, fordi ejeren ikke tror eller ønsker, at den gamle stil passer ind i det nye hus.
Resultatet er ofte et tomt udtryk bestående af nye upersonlige ting i rum, hvor følelsen af menneskelig tilstedeværelse, venlighed og hjemlighed er fraværende, hvilket også betyder at hjemmets personlighed er væk. Tilbage er en intetsigende kulisse, der ofte er en kopi af et opslag i et boligblad.
Trivslen i disse boliger er sjældent høj af den simple årsag, at de boliger er blevet renset for personlige elementer såsom minder bragt hjem fra rejser eller tidligere oplevelser i livet, ting der viser ejerens personlige interesser, billeder af familiemedlemmer, møbler og redskaber der bærer præg af lang tids brug.
I den nye bolig befinder ejeren sig i en intetsigende skal, der ikke lever op til forventningerne til boligen, fordi ejeren glemte sig selv i processen til fordel for tidens trend og praktiske tiltag (det er jo nemmere at gøre huset rent, hvis der ikke er så mange møbler og nips eller hvis haven blot er en flisebelægning med en smule græs foran i stedet for en have med frugttræer og blomsterbede (som vi kender fra de gamle villa kvarterer, men sjældent ser i nye villakvarterer).
Det er min erfaring, efter at have besøgt utallige boliger i ind og udland, der har lært mig, at uanset pris, kan man ikke købe et hjem ej heller kan man læse sig til, hvordan det individuelle personlige hjem skabes. Det er nemlig det levede liv og livets vidner og minder, og ikke mindst livet, der leves i boligen, der skaber et hjem.
Er du ny boligejer og usikker på, hvordan hjemmet kan skabes i harmoni med menneskene i boligen eller på hvad der skal købes af nyt og hvilke gamle ting og møbler, der skal medbringes, så er min anbefaling, at du skal investere den beskedne sum, det koster at benytte sig af en indretnings ekspert.

Reklamer

Slow living – inspirerende læsning

Er du allerede godt i gang med en livsstilsændring med simpleliving eller mangler du motivation til at komme i gang eller er du design og interiør nørd, der er med helt fremme i nye trends, så er dette bogen for dig.
Den er fyldt med smukke interiør billeder og artikler om, hvordan nogle mennesker har indrettet sig ud fra filosofien slow- simpleliving, hvor det er de nære værdier og gode relationer og hyggeligt samvær, der er omdrejningspunktet.