Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Reklamer

Plads

 

Nogle gange kan jeg undres over, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden. Det er desværre ikke altid lige pænt. Ofte vurderer og dømmer  vi hinanden uden at give plads til andet end vores egne fordomme og holdninger.  En sådan opførsel skaber en meget snæver plads, hvorpå vores medmennesker kan agere.

Det er her et af verdens problemer opstår, for vi giver ofte for lidt plads, selvom der er nok af den.  Menneskets mulighed for i sind og hjerte at være åben, positiv og rummelig på en ikke dømmende måde er uanet stor og kan skabe rigelig med plads.

Når vi finder vores egen plads eller giver plads til hinanden med et åbent og positivt sind, finder vi ro og velbehag indeni og glæden opstår, hvorefter  vores relationer bliver bedre. Relationerne til vores medmennesker bliver simplethen bedre, når vi føler glæde, fordi vi helt forenklet sagt smiler mere og får flere smil tilbage. Når vi bærer et ægte smil, er det i øvrigt umuligt samtidig at være sur og nedladende, for da er vores krop og sind allerede positive.

Vores positive smil og ord resulterer i positiv feedback fra vores medmennesker og så smiler vi endnu mere og lidt efter lidt bliver verden et bedre sted at være, fordi vi er mange i en kæde af smil, der startede med, at vi gjorde noget så simpelt som at skabe plads.

Måske handler det om, at turde lave plads til andre – uanset om ens eget ståsted er lidt usikkert eller helt fast – med udgangspunkt i, at vi alle er berettigede men ikke ens.  Eller måske handler det om at flytte sig fra et ulykkeligt sted i livet, give slip, og finde en ny plads. Den rigtige plads, hvor du trives og hver dag oplever lykkelige øjeblikke. At gøre godt for andre eller dig selv, gør dig glad og når du er glad, bliver dem du møder på din vej igennem livet glade – uanset om du møder dem et kort øjeblik eller om de er i dit liv længe.

Og netop det gør mig forundret – at vi ved noget så simpelt som at skabe plads igennem et åbent og ikke dømmende sind – kan gøre vedren til et bedre sted at være og gøre livet bedre at leve – ganske enkelt ved at give plads og alligevel gør vi det ikke i tilstrækkelig grad.

 

Slow living i 2017

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Udviklingen og verden har haft fart på i især de seneste 20-30 år.

Vi  har hele tiden været i vækstkurve med retning op ad for at få mere af mere. Vi har derfor haft meget travlt med at nå dit og dat og være en art super mennesker, der skulle kunne joglere med mange bolde i luften på een gang og altid toppræstere. Resultatet har været, at vi har fået mere af mere i vores velfærdssamfund, men vi arbejder ikke mindre eller bruger mere tid med familien.  Bagsiden af den udvikling og velstand er derfor, at mange er blevet fremmede for dem selv og deres familie – nærhed, der varer mere end få minutter skal vi lede langt efter og selvom vores uddannelsesniveau er steget, så er vi blevet mere syge og ensomme.

I mange år blev enorme mængder af selvhjælpsbøger købt, for at vi kunne lære at yde mere, være bedre og mere “rigtige”. Nu købes der bøger, der beskriver, hvordan vi skal lære at sige nej, stoppe op, mærke efter og huske de helt gamle livsværdier.

De senere år er der  nemlig langsomt sket en udvikling i modsat retning, og denne nyere udvikling topper i de kommende år. Vi har de seneste 10 år oplevet, hvordan meditation, mindfulness, økologi og miljøbevisthed er udviklet fra at være en sær-holdning ved nogle få til at blive en normal- holdning ved mange. Nu spår Trendforskere, at vi i 2017 i høj grad får fokus på slow living og nærhed.

I slow living bevægelsen er især Kinfolk kendt i den vestlige verden men tusindevis af mennesker er stoppet op og har sat ræset på pause, mens de mærker efter, hvad livskvalitet er for dem og lader sig inspirere af mennesker i østen og små ø-samfund for at lære af deres livsfilosofier og levemåder fordi netop de kulturer lever længere med bedre livskvalitet.

For mange mennesker er livskvalitet og livsværdier lig med at leve på en nydelsesfuld måde, hvor de er nærværende og beviste i det de er i. De er nået dertil, hvor der forbruges mindre og mere bevist, telefonen slukkes, grøntsagerne dyrkes i baghaven eller på altanen, der indkøbes økologisk og miljøbevidst og kunstighed fravælges og det er yt at være perfekt men in at være uperfekt, indenfor rimelighedes grænser – hvilket helt sikkert er mere sundt, fordi et liv levet i balance giver mere velvære i krop og sind.

Trendforskerne spår også, at vi i stigende grad kommer til at tilvælge fælles aktiviteter i subkulturer frem for at være individualister, der løber  ensomme på løbebåndet i fitnesscentret. Fordelen ved dette er, at når vi opsøger andre mennesker kommer der ofte også en næstekærlighed op i os, som for mange har været gemt godt af vejen de sidste mange år, fordi fremgang i vidensamfundet fyldte i forgrunden. Næstekærligheden, der blandt andet får os til at være nærværende med dem vi er samme med eller får os  til at lave frivilligt arbejde, vækker en taknemmelighed i os, som får os til at føle os lykkeligere og allerede der, er vi godt på vej til at leve et godt og langt liv.

Ny forskning fra England har vist, at de mennesker, der vælger at bosætte sig ude på landet lever længere og bedre end bymennesker. Det resultat harmonerer meget godt med at flere og flere netop i disse år vælger at flytte fra byerne for at finde ro på landet, hvor de så kan vælge byen til, når de skal arbejde men have landets stilhed som fast base. Det er direkte modsat end tidligere, hvor vi valgte byen som fast base og så når vi havde tid og behov, så kørte vi lige en smut ud på landet eller ud i sommerhuset for at få “ladet batterierne op”.

Både forskning og samfundsudviklingen har vist denne udvikling og de mange fordele, der er ved den, for både menneske, samfund og  miljø så hvorfor ikke gøre det – stoppe op og mærke efter og finde frem til dine livsværdier og livskvalitet og så vælge den livsform i stedet for bare at løbe tankeløst med i det store hamsterhjul på jagt efter mere af det “usunde” bare fordi det “nu engang er sådan man gør i samfundet”. Samfundet er os!

Hvert valg vi tager former vores samfund og en for en kan vi jo netop ændre samfundet, så vi udvikler et velvære samfund i balance.

 

Jeg kender stress

 

Jeg kender stress, helt personligt. En dag gled den uønsket ind ad min fordør. Indtil da havde jeg kun kendt den overfladisk, fordi jeg havde studeret menneskets relationer, psykologi og kommunikation i flere år. Igennem årene havde jeg også mærket lidt til stress selv, men var aldrig  blevet ramt på mere en end fortravlet måde, der fik mig til at stoppe op og skifte spor.

Så, for lidt over to år siden sneg den sig ind på mig, først så jeg den ikke, senere så jeg den men reagerede ikke derefter og til sidst blev jeg så fanget i den, at jeg ikke selv kunne finde vej ud igen.

Men der var en vej ud. Vejen ud fandt jeg blandt andet med hjælp fra min familie, min læge, medicin, en fantastisk coach, en rummelig og fleksibel chef og et skelsættende mindfulness forløb og tid. Det tog lang tid og jeg bevægede mig ofte to skridt frem og et tilbage. Men med stædighed og selvindsigt kom jeg frem og livet efter bliver aldrig det samme som livet før.

Mine livsværdier har fået en anden farve, min tid bruger jeg anderledes og jeg er i verden på en anden måde. Det er næsten som om blomsterne dufter anderledes. Men det er slet ikke blomsterne eller verden omkring mig, der er anderledes for jeg har stadig de samme mennesker, job, pligter og rammer i mit liv. Det er mig – Jeg er den der er anderledes nu. Jeg er mere skrøbelig men samtidig meget stærkere og jeg er i nuet.

Det blev der redningen var – i nuet. Jeg var vant til at meditere og udøve mindfullness i meditationsøjeblikke, men da jeg fik lært at leve mindfuldt og fandt mine gamle værdier fra simple living frem, gled stressen ud af min dør igen. Ja, den har efterladt spor men den har også efterladt mig med stor selvindsigt.

Jeg har altid været positiv om livet og fundet det positive i det negative. Det var en overlevelses teknik, der absolut gjorde livet nemmere og den holder stadig. Derfor vil jeg så gerne give budskabet videre til de, der føler sig overvældet af stress og er bange for, at der ikke er lys for enden af tunnelen. Det er der – der er lys for enden af den stress tunnel og måden at nå dertil er, måske også for dig, igennem mindfull living. Men helt ærligt, det går aldrig helt væk, for man bliver ved med at være lidt hyper allergisk overfor stress. Lidt ligesom tørlagte alkoholikere. De bliver aldrig helbredt men de lærer at leve med afholdenheden.

Det tager lang tid at oparbejde svær stress og det tager lang tid at komme af med det igen. Forskning har vist, at Hjernen tager cirka 7 uger at lære nye måder at reagere på. Det betyder, at der ikke er nogen quick-fix på stress.

Jeg har studeret og lært meget om stress, arbejde og menneskelige relationer – og om hvorfor og hvordan stress forandrer vores krop, hjerne og vores liv og hvordan vi kan komme igennem den og leve videre uden den. En ultrakort opsummering på alt den viden kan være nogle af Overskrifterne fra min opskrift på,  hvorigennem vejen ud af stress er:

en pause fra job

fred og ro

en sund og balanceret antiinflammatorisk livsstil (kost, motion)

frisk luft og natur

psykolog/coach samtaler

mindfullness forløb af min. 8 ugs varighed

meditation

probiotika med lactobacillus acidophilus

Genoptræning af hjernens hukommelsescenter

Her på siden har jeg lavet flere opslag om nogle af ovennævnte emner og i fremtiden vil der komme flere, så læs endelig videre og kom igen fremover.

Vigtigt er dog at vide: Du er ikke alene. Det er ikke din skyld.

Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.

 

 

En tur i naturen er sundt

Jeg er dagligt en tur ude i naturen, når jeg kommer hjem fra mit job inde i den nærliggende storbys centrum, og jeg har igennem årene lagt mærke til, hvor vigtig og hvor meget naturen betyder for mig og mit velbefindende. Jeg har gang på gang erfaret, at den har enorm stor betydning for både min mentale og min fysiske sundhed.

Det er jeg ikke den eneste, der har fundet ud af. Faktisk har utallige undersøgelser påvist naturens positive påvirkning af os på stort set alle planer. Bl.a er det påvist, at ophold i naturen giver os en særlig lykke følelse, der er anderledes end for eksempel den lykkefølelse, der er forbundet med vores samvær med vores familie, venner og hjem.
Undersøgelser viser også, at naturen påvirker vores trivsel idet der, når vi opholder os i naturen, opstår forbindelser i vores hjerne, der giver os en bredspektret positiv mental sundhed.
En af årsagerne til dette er, at vores følelsesmæssige reaktioner i hjernen, når vi er i naturen, er anderledes end nogen anden psykologisk forbindelse i vores sind, idet den kan give os en lykke følelse uanset andre psykologiske faktorer.

Et 30 dage langt eksperiment foretaget i England med mere end 18.500 mennesker viser, at de positive effekter ved at opholde sig og være aktiv i naturen og for eksempel fodre fugle eller plante blomster, holder sig i vores krop og sind i flere måneder efter aktiviteten.

Dr.Mc Robert, der foretog eksperimentet, fastslår at naturen ikke er et mirakel der egenhændigt kan kurere sygdomme, men ved at interagere med naturen, bruge tid derude, opleve den og værdsætte, den kan vi opnå de fordele, at vi bl.a føler os lykkeligere, gladere og sundere.

Hans partner Dr. Miles Richardson peger på de allerede eksisterende undersøgelser, der viser, at ophold i naturen kan reducere unormalt højt blodtryk, luftvejs og hjerte-kar sygdomme. Nedsætte angst og styrke koncentrationsevnen og den mentale udholdenhed.
Og her til sidst nævner jeg, den i denne sammenhæng her på siden – vigtigste fordel – nemlig at flere af de undersøgelser, der peges på viser, at ophold i naturen øger livstilfredsheden, vitaliten, giver en følelse af meningsfuldhed og øger lykkefølelsen.

Der er altså mange gode grunde til at træde ud i naturen så ofte som muligt i vores til dagligt travle og krævende liv.

Superfood – drik det! Havtornesaft

Nu er vi midt i havtorne sæsonen. Det er fra august til november, du kan plukke havtorn, idet det er i disse måneder, de er mindst syrlige. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og de vokser tæt ved havet. Er du ikke frisk på eller ikke har muligheden for at tage ud i naturen og plukke dem, så kan de også købes frosne i visse velassorterede supermarkeder.

Havtorn indeholder så mange vitaminer og omega fedtsyrer, der beviseligt har en sundhedsfremmende virkning på kroppen, at bærene hører hjemme i katagorien Superfood.
Det gør de fordi havtorn blandt andet indeholder store mængder af vitaminerne A, B, C og E samt omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyre.
Et bær havtorn indeholder for eksempel lige så mange C vitaminer som en appelsin og 100 gram havtorn beriger dig med 60 mg A vitamin, 35 mcg B1 vitamin, 55 mcg B2 vitamin og 180 mg E vitamin. Derudover er der de fantastiske omega fedtsyrer.

Havtorn kan fryses og bruges til saft uden at de mister deres sundhedsværdier.
Jeg har brugt mine havtornebær til saft, som jeg drikker i en 1:1 blanding saft og vand. Det gør jeg for at styrke mit immunforsvar, min huds kollegan og kroppens nervebaner.

Jeg bruger denne enkle OPSKRIFT til havtornesaft:

500 g bær (friske eller frosne)
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker

Jeg vasker bærrene grundigt i rindende vand.
Fylder vand og bær i en gryde.
Derefter lader jeg det koge, indtil bærrene sprækker.
Så tager jeg gryden af varmen og blender massen med en stavblender.
Saften sies fra pulpen via en si.
Derefter hældes saften i en ren gryde og den koges op. Ved kogepunktet tilsætter jeg sukkeret i saften.
Saften sies nu igennem et rent bomuldsklæde.
Nu er saften færdig og klar til at blive hældt på rene flasker, der er skyllet i atamon (for holdbarheden).

Den færdige saft kan drikkes opblandet med vand, danskvand eller tilsættes i smoothies eller ud over desserter og kager.

Velbekommen!

Motion er godt for hjernen


Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvor sundt det er at meditere og hvilke forandringer/forbedringer, der sker i hjernen, når man mediterer jævnligt.
Nu har dansk forskning fra Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet påvist, at når man dyrker motion udvikles der et molekyle, der er vigtigt for dannelsen og væksten af hjerneceller i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Det er i hippocampus at bl.a. hukommelse og indlæring finder sted. Så konklusionen er, at ved at dyrke motion, så øges evnerne i hippocampus, hvilket viser sig ved bl.a. bedre indlærings evne pg forebyggelse af demens.

Da det bl.a. også er hippocampus, der stimuleres ved meditation må en hverdag, der både indeholder meditation og motion samt sund kost, der også er sundt for hjerne og krop, absolut være den mest optimale kombination for en velfungerende hjerne.

Hvis dette så også suppleres med en hverdag, der er i balance i forhold til fritid – arbejde, alene tid – social tid, hvile – aktiv tid i en harmonisk ramme, så må det da være det optimalt sunde liv.

Når det så er sagt, så kommer bare udfordringen med at udleve alt dette…… Det lyder nemt og ligetil, men pyha det er det slet ikke. Men det er absolut et godt mål at arbejde hen imod.

Fordele ved både Yin og Yang yoga

Heldigvis er udbredelsen og forståelsen af yoga blevet mere almindelig og betragtes ikke længere som nogle mystiske øvelser, som kun få mennesker udøver. I dag har stort set hver by mindst et yoga studio og landet over er der tusindevis af udøvere.

I praksis er den mest udbredte yogaform Hatha yoga. Denne yoga form er yang yoga og betyder kraftfuld yoga. Den blev oprindeligt udviklet til at styrke kroppens muskler og forberede den på de andre yoga former. I dag er Hatha yoga kendt som den yoga form, der gør os stærkere, sundere og roligere.

Via moderniseringen og vestliggørelsen af Hatha yoga er nogle principper og øvelser gået tabt. Bl.a. den del af yoga øvelserne, der betragtes som yin øvelserne. Det er de øvelser, der arbejder med det dybe væv og leddene.

Yin yogaen arbejder med det dybe væv, sener, led og knogler. I øvelserne med knogler og led skal man være opmærksom på sin krop og ikke tvinge kroppen ud i øvelserne. Udøver man ikke yin yoga på en intelligent måde, kan man risikere skader. Derfor gå varsomt frem!
Yin yoga er meget meditativ og rolig på grund af de lange tidsintervaller som øvelserne holdes i. Det betyder, at det er en simpel men svær yoga. Det svære opstår, fordi man holder positionerne i 2 til 20 minutter, hvilket i nogle tilfælder er svært udfordrende samtidig med at sindet skal holdes roligt og vejrtrækningen stabil. Men jeg skal sige, at når først du har opnået tilfredsstillelsen ved at være i yin positionerne i 20 velværende minutter per øvelse, så får du en dyb forståelse for, hvorfor yang yoga kun har dækket halvdelen af yogaens øvelser og fordele.

Nogle steder dyrkes yin yoga som meditativ yoga eller healende yog og yang yoga dyrkes mange steder som hata yoga. Men øvelserne i de to kan ikke stå alene, hvis man ønsker det fulde mentale og fysiske udbytte af yogaen – de kan med fordel kombineres i yoga programmet, således at yon udføres den ene dag og en anden dag er det yang yoga, der udføres.

At forstå at yin yoga er øvelser for den anden del af kroppen end yang yoga er kun begyndelsen af at forstå definitionen af de underliggende principper af yin og yang yoga. Jeg vil derfor anbefale de yoga udøvere, der gerne vil have den absolutte effekt ud af yogaen og yoga livsstilen at integrere både yin og yang i både øvelser og livsstil. På den måde opnåes en smedigere, stærkere og stabil krop og sind.