At rejse ud for at finde hjem

Måske lever du et liv, der minder om mit eller du kan drage paralleller mellem det liv du lever, det du gerne vil leve, det du absolut ikke vil leve og mit liv.

Jeg lever i en moderne familiestruktur med dine og mine børn og alt det,der følger med den konstellation og jeg har et bredt arbejdsfelt, hvor jeg fungerer som procesleder, rådgiver, erhvervscoach og udvikler. Samtidig gør jeg mit yderste for at leve et autentisk liv ud fra den kerne af livsværdier, som danner mit fundament. Men alligevel sker det en gang imellem, at jeg bliver opmærksom på, at noget er gledet mig af hænde i livets trummerum.

Måske kender du det, følelsen af at hverdagen er travl og fyldt med forpligtelser, ambitioner, store og små gøremål, kærlighed til alle familiemedlemmerne og vennerne, sociale forpligtelser og store og små beslutninger, der skal tages. Når alt det og meget mere har trukket i dig i længere tid, så bliver det nemt at komme ind i en hverdags trummerum af vaner og pligter. Når jeg kommer ind i den trummerum er det som om,  jeg langsomt mister en del af mig selv.

Uden at jeg i starten er bevist om det, så glider jeg langsomt længere og længere væk fra mig og mine kerneværdier, mens jeg har travlt med at leve op til andres værdier og forventninger. Når det har stået på over en tid, begynder jeg at opdage afstanden, der er opstået til min inderste kerne. Derinde, hvor jeg helst skal balancere i et harmonisk liv, der imødekommer mit autentiske jeg. Når der bliver for langt ind til min kerne,  begynder jeg, at føle mig lidt som en fremmed i mit eget liv. Det tænker jeg er en helt normal og ofte utilsigtet udvikling hen over tid i arbejds- og privatliv. Det svære er, at undgå at lade sig føre med og komme længere og længere væk, måske endda så langt væk, at man ikke umiddelbart selv kan finde “hjem” igen.

Min rejse hjem igen sker ofte, når jeg rejser ud i verden og der møder nye kulturer, nye steder og fremmede mennesker. Jeg bliver rusket ud af “hverdagsrusen” og får opmærksomheden rette indad, samtidig med at jeg suger på inspirationen udefra og har fritid til bare at være i nuet og tænke tanker og føle indad. I den proces finder jeg igen ind til kernen af mine livsværdier og det der i min hverdag giver mening og livskvalitet for mig. Den opståede afstand  til mit hverdagsliv giver mig mulighed for, at se mit liv i et andet perspektiv. Fra der perspektiv kan jeg meget bedre kan se det hele.

Jeg lever mit liv ud fra simple living og slow living principperne, men det betyder ikke, at jeg ikke kan miste grebet indimellem og glide over i den præstations- og forbruger mentalitet som jeg ofte er omgivet af. Og lige for tiden kan jeg mærke, at det igen er ved at være tid til at rejse ud og finde hjem i mig selv igen.

Denne gang gør jeg det anderledes end jeg plejer. Jeg har nemlig inviteret hele ERRUMs team med på rundrejse i Japan. En gammel drøm går hermed i opfyldelse og for et par af os er det et kærkomment gensyn med Asien og livsstilen derude. For vores rejsearrangør Jacob, er det en førstegangs oplevelse, men alligevel er det lykkedes ham at sætte et ultra interessent rejseprogram sammen.

I Japan skal vi møde det hektiske moderne metropol liv i Tokyo og Koyto, hvorefter vi rejser ud i landet for at gå på opdagelse i Japans historie og nutids landliv. Vi skal bl.a også skovbade i en stor bambusskov. For at balancere alle de indtryk og finde ro efter en hektisk hverdag herhjemme, skal vi bo i Buddhismens mest hellige område. Her har vi fundet et munkekloster, hvor vi må bo og følge munkenes hverdag, meditere, leve simpelt og gå på stille pilgrimsture. Formålet med vores ophold i Buddhismens hellige område Koysan er, at opleve munkenes livsværdier og metoder tæt på og sammen med dem finde ind til Zen.

I team ERRUM har vi alle hver vores store forventninger til vores kommende tur og vi glæder os til at dele alle de nye oplevelser med jer i både ord og billeder, når vi kommer hjem igen. Vi kommer hjem klar til at skrive om rejseoplevelserne, meditation,  mindfullness og forhåbentlig om arkitekturen i den moderne metropol.

Reklamer

Turen gik til Sydney

Rejsen til Sydney, Australien er absolut et af mit livs højdepunkter. Det var facinerende og imponerende at besøge Jørn Utzons Operahouse på havnefronten. Vi granskede det fantastiske bygningsværk fra alle sider; fra båd på vandsiden, fra havnepromenaden, fra botanisk have og fra både nær og fjern afstand og uanset hvorfra vi så, var det et imponerende syn. Sydney var i det hele taget en god oplevelse.

Vi boede på Four Seasons Hotel i centrum, hvor både den gamle og den nye bydel var indenfor gåafstand. At bo midt i centrum er lidt dyrere men til gengæld får vi fuld oplevelse for pengene, fordi vi ikke bruger særlig tid på transport og fordi de fleste oplevelser er indenfor rækkevidde – dag og nat.

Min kunstneriske interesse er primært fotografi og moderne kunst. Begge dele er der rig mulighed for at opleve i byen. Vi besøgte fem fantastiske fotogallerier og museum for moderne kunst. Men alligevel findes de største oplevelser nogle gange i byens gader, når man vover sig ud på opdagelse med et åbent sind. Jeg kan absolut anbefale af besøge alle “must see” stederne fra rejsebøgerne, men sæt alligevel nogle dage af til bare at springe ud i  byen og finde de steder de lokale vælger, når de skal feste, slappe af, shoppe og spise. Tag ud og kig i forstæderne og få den autentiske oplevelse af Sydney.

 

Verona – en romantisk pause

Verona er kærlighedens by ikke kun fordi, det var her scenen blev sat til Shakespeares Romeo og Julie, men også fordi byen er fyldt med romantiske gader, gamle ikoniske bygninger og hyggelige autentiske restauranter.

Med udgangspunkt fra byens centrum, valgte vi at besøge Arena di Verona på Piazza Bra. Det er den plads du kan se på billedet herover. Pladsen myldrer med mennesker og oplevelser. Effter at have nydt en let frokost på en af pladsens cafeer, gik vi ind i arenaen og forestillede os, hvor fantastisk forestillingerne havde været i arenaens storheds dage. Er du heldig eller planlægger din rejse velforberedt, er der mulighed for at komme ind og overvære en af de opera koncerter, der er på programmet om sommeren.

Fra arenaen begav vi os ud i byen gennem de smalle gader i den gamle bydel. I Via Mazzoni og nabogaderne var rigeligt af shoppemuligheder i små boutiques og i mainstream italienske og internationale mærker. På hele turen blev vi omgivet af mange århundredes historie, dufte, indtryk og stemninger. På en måde er det som om tiden stod stille da den nåede til Verona og nutiden så har forsøgt at presse sig i byen. Hvilket er lykkedes særdeles godt med hensyn og respekt for fortiden.

Da vi nåede Piazza delle Erbe faldt vi i staver over dette torv omgivet af imponerende smukke gamle bygninger og den hyggelige summen af aktivitet med lokale på vej til og fra arbejde, cafeers udendørs servering og turisternes småsnakken. Er man til “people watching” i overskuelige rammer, så er denne plads ideel til det.

Verona er en lille hyggelig storby, der kan charmere dig med dens elegance og indbydende stemning, mens du nyder de rige muligheder for historisk sightseeing, gode restauranter og boutiques.

Grøn pause på Azorene

Aldrig har jeg oplevet så meget grønt som på Azorene. Her var den grønne farve i koncentreret udgave og var grønnere end grøn og der var masser af det.

Billedet er taget på bunden af et vulkan krater, hvor der var en stor grøn sø omgivet af grønne klippevægge. Det var et åndehul, der formåede at gøre os åndeløse af begrejstning.

I rejsebeskrivelsen stod, at hvis vi kørte ind ad en afstikker fra den officielle rute, ville vi inde i bunden af ruten finde “meningen med det hele”. Det grinede vi noget af på vej derind, men da vi nåede målet, blev vi måløse.

Rejsebeskrivelsen havde jo ret, hvis man vælger at tolke den således, at man ikke skal være panisk angst for at nå bunden, for selv på bunden er der noget smukt, hvis man tør overgive sig til friheden og se på det der virkeligt er der – muligheden for at nyt kan udvikle sig.

Således klogere på naturen og livet hengav vi os til en pause i ro og fred.

Storby aften i Bahrain

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

I foråret var jeg i Bahrain i Mellemsøten et par gange. Jeg var der også for 16 år siden og siden da, har den lille ø-stat været igennem en rivende udvikling.
Fra at være et ørkenland uden noget særligt at byde på, er landets hovedstad og eneste rigtige by, Manama, nu en stor by med utroligt høje skyskrabere, kæmpe shopping centre og alt den luksus du har råd og lyst til. Bahrain er på vej til at blive et mini-Dubai.
Der er især et spisested/club jeg syntes, der er værd at nævne – La Vinoteca Barcelona. Her er bpde mad, service, stemning og gæster helt i top.
Det bedste hotel er absolut Ritz-Carlton med deres egen strand og azurblåt hav.
Og bedste shopping center er uden tvivl City Center mall med 350 forretninger, spisesteder og biograf.