Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.

 

 

Reklamer

Mindfullness i juleræset


Julen er for mange en hyggelig tid, der desværre bliver overskygget af travlhed. Jeg oplever, at mange har gode intentioner, men i farten har de glemt, at julen er, hvad man gør det til. Det er jo selvsagt, at fylder man juletiden op med krav, forventninger, forhåbninger, travlhed og stramme tidsplaner, så bliver julen og stemningen jo netop det – et fortravlet øjeblik uden ægte nydelse, fordi sjælen ikke fulgte med.
Fordi din jul er, hvad du gør den til, så har du nøglen til at lave den om og ændre den fra en fortravlet tid til en kærlig hyggelig tid.

Det kan du gøre ved at være villig til at gøre plads til ægte glæde og kærlighed, mere plads til rummelighed. Du ved, den slags, hvor det ikke betyder så meget, om alle detaljerne er perfekte og om alle, inklusive dig selv, lever helt op til det billede af den perfekte jul, du har malet i dit sind. Det er jo ikke ting og detaljer, der virkelig betyder noget. Det er energien i dig og mellem jer. Det er nemlig i den de gode øjeblikke opstår.

Jeg har et tip til, hvordan du kan få stoppet det næsten løbske godstog som juletiden måske er blevet. En måde, hvorved du kan  slippe stressen og finde roen.
Stop op (uanset som du har travlt i huset, går på gaden, er på jobbet, så stop op og giv dig selv et minut eller to. Ingen kommer i det store regnskab til at mangle det minut eller to, men du vil bagefter have fundet energien,  overskuddet og tiden til at klare meget mere). Forhold dig i ro, træk vejret dybt et par gange, fornem rummet du er i, føddernes berøring med gulvet, mærk din krop og lad muskler og sind slappe af- giv slip i muskler og nerver, sind og krop, læg fortid og fremtid væk og blot vær i nuet – i det øjeblik, i det gøremål du er i gang med.  Vær opmærksom på det menneske du er sammen med og lad alt andet være borte for en stund – så er du sikkert der, hvor du rigtigt kan mærke julens fred og lykke sænke sig, for når både før og efter er væk og du bare er dig uden at dømme, vurdere og kategorisere det der er omkring dig, så bliver meget lidt nemmere og mere tydeligt.

Jeg kan måske bedre forklare det på denne måde; I min have har jeg forskellige træer. Blandt andet et sommer smukt æbletræ, der bærer nogle æbler, der er så smagfulde at det opvejer træets grimme nøgenhed om vinteren. Det træ var et af mine favoritter, netop fordi det var smukt og gav frugt. Jeg har også et fyrretræ. Det er stort, lidt ude af proportioner, det bærer ingen frugter og jeg kan ikke tåle at røre ved det på grund af allergi, men det er altid pænt grønt. Nogle gange ser jeg ud på det fyrretræ i min have og mindes den hårde vinter, hvor sneen og islaget lå tungt på alt derude. Jeg blev så trist, da jeg kom ud en morgen og så, at mit smukke æbletræ var knækket under vægten af den tunge sne og is. Jeg blev mageløst forundret, da jeg  derefter så, at mit fyrretræ var bukket og lå hen ad jorden, men ikke knækket. Det havde føjet sig for den tunge vægt og ladet sig bøje blidt og majestætisk. Der, i det øjeblik, lærte jeg en vigtig livs lektie og fik en rigtig favorit i min have – fyrretræet.

Min lektie var som også princippet i mindfulness er,  nemlig, at det handler om at turde at slippe kontrollen og være med det der er, for når det sker, så bliver vi stærkere.

Prøv at forestille dig et træ – det ser flot ud som det står der stift og stædigt og nægter at svaje i vinden. Men når stormen kommer, så knækker det træ. Prøv nu at forestille dig et træ – det står solidt på sit fundament, stammen er blød men stærk, den er fleksibel og svajer i vinden. Når stormen kommer, så bøjer træet sig langt mod jorden, men det knækker ikke. Sådan er et sundt og roligt sind. At bøje sig uden at knække kræver styrke og den  opnår man ved at være blød og fleksibel i meget men fast i sit fundament.

Ved du godt, at et juletræ er et fyrretræ – lad os pynte os og svaje sammen med træerne.

Antiinflammatorisk livsstil – Ta’ en pause

En pause på vejen til balance

En antiinflammatorisk livsstil handler om, at leve sundt og i balance i alle livets aspekter. Det er der egentlig ikke noget nyt i, for vi har hørt det italesat mange gange i årenes løb bl.a som work/life balance, 80:20 balancen, Sundhedsministeriets råd om sund kost og et aktivt liv, Simple living og senest i forbindelse med både Kinfolk bevægelsen og trenden med inflammatorisk livsstil.

Trenden med at leve og spise antiinflammatorisk blev kendt i vesten i 1970erne og frem igennem Ayurveda. Ayurveda er en 5000 år gammel “livs videnskab” med oprindelse i hinduismen, der igennem mange generationer har vist, at livsstilen fremmer et sundt liv og legeme ved at opretholde balance i livsaktiviteterne, kosten igennem syre/base balancen, aktivitet/hvile. Ayurveda kan også helbrede eller forbedre sygdomme. (Er dit mål et bedre liv, en bedre psyke og en sundere krop, bedre relationer og en mere veltilpashed i dit liv, så kan jeg absolut anbefale dig, at lære mere om denne meget gamle livs videnskab).

Det er som sagt denne meget gamle livs videnskab som den nymoderne antiinflammatoriske kost og livsstil udspringer af. Det er således ikke noget nyt at leve antiinflammatorisk, det er bare ganske enkelt sundt og smart og lige buzz ordet, der oppe i tiden. Vi er sikkert mange, mange der tidligere har levet en antiinflammatorisk livsstil – dengang blev det bare kaldt noget andet.
Jeg opdagede første gang principperne og livsstilen i Ayurveda, da jeg for 16 år siden bosatte mig i Sydøst Asien. Her er hele balance i livet aspektet en så absolut indarbejdet del af livet, at jeg i høj grad blev opmærksom på vigtigheden heraf – blandt andet var mædet med denne kultur medvirkende til, at jeg ændrede min kost og mit arbejdsliv og fik et nyt syn på det karriereræs, jeg indtil da havde levet i. Jeg lærte blandt andet at forstå, at værdien i livet ikke er jobtitlen på visitkortet – værdien er nærværet i livets nu og det nærvær optimeres, når der er balance i livet, for så er der plads til, at vi kan være nærværende i nuet uden altid at have tankerne mange andre steder samtidig. Og jeg lærte at værdien findes i de gode og sunde relationer.

En af måderne, hvorpå jeg kan opnå balance i min hverdag er, ved at turde tage pauser i løbet af dagen. Pauserne har forskellig varighed. En af dem er, at jeg på min hjemtur fra arbejdet, kører forbi bakkerne på billedet ovenfor og giver mig et øjeblik til at nyde synet, duften, vinden, solen, regnen, ja alle indtrykkene og ikke blot et samlet overordnet indtryk af et bakket landskab.
En pause på vejen til balance.

En tur i naturen er sundt

Jeg er dagligt en tur ude i naturen, når jeg kommer hjem fra mit job inde i den nærliggende storbys centrum, og jeg har igennem årene lagt mærke til, hvor vigtig og hvor meget naturen betyder for mig og mit velbefindende. Jeg har gang på gang erfaret, at den har enorm stor betydning for både min mentale og min fysiske sundhed.

Det er jeg ikke den eneste, der har fundet ud af. Faktisk har utallige undersøgelser påvist naturens positive påvirkning af os på stort set alle planer. Bl.a er det påvist, at ophold i naturen giver os en særlig lykke følelse, der er anderledes end for eksempel den lykkefølelse, der er forbundet med vores samvær med vores familie, venner og hjem.
Undersøgelser viser også, at naturen påvirker vores trivsel idet der, når vi opholder os i naturen, opstår forbindelser i vores hjerne, der giver os en bredspektret positiv mental sundhed.
En af årsagerne til dette er, at vores følelsesmæssige reaktioner i hjernen, når vi er i naturen, er anderledes end nogen anden psykologisk forbindelse i vores sind, idet den kan give os en lykke følelse uanset andre psykologiske faktorer.

Et 30 dage langt eksperiment foretaget i England med mere end 18.500 mennesker viser, at de positive effekter ved at opholde sig og være aktiv i naturen og for eksempel fodre fugle eller plante blomster, holder sig i vores krop og sind i flere måneder efter aktiviteten.

Dr.Mc Robert, der foretog eksperimentet, fastslår at naturen ikke er et mirakel der egenhændigt kan kurere sygdomme, men ved at interagere med naturen, bruge tid derude, opleve den og værdsætte, den kan vi opnå de fordele, at vi bl.a føler os lykkeligere, gladere og sundere.

Hans partner Dr. Miles Richardson peger på de allerede eksisterende undersøgelser, der viser, at ophold i naturen kan reducere unormalt højt blodtryk, luftvejs og hjerte-kar sygdomme. Nedsætte angst og styrke koncentrationsevnen og den mentale udholdenhed.
Og her til sidst nævner jeg, den i denne sammenhæng her på siden – vigtigste fordel – nemlig at flere af de undersøgelser, der peges på viser, at ophold i naturen øger livstilfredsheden, vitaliten, giver en følelse af meningsfuldhed og øger lykkefølelsen.

Der er altså mange gode grunde til at træde ud i naturen så ofte som muligt i vores til dagligt travle og krævende liv.

Superfood – drik det! Havtornesaft

Nu er vi midt i havtorne sæsonen. Det er fra august til november, du kan plukke havtorn, idet det er i disse måneder, de er mindst syrlige. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og de vokser tæt ved havet. Er du ikke frisk på eller ikke har muligheden for at tage ud i naturen og plukke dem, så kan de også købes frosne i visse velassorterede supermarkeder.

Havtorn indeholder så mange vitaminer og omega fedtsyrer, der beviseligt har en sundhedsfremmende virkning på kroppen, at bærene hører hjemme i katagorien Superfood.
Det gør de fordi havtorn blandt andet indeholder store mængder af vitaminerne A, B, C og E samt omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyre.
Et bær havtorn indeholder for eksempel lige så mange C vitaminer som en appelsin og 100 gram havtorn beriger dig med 60 mg A vitamin, 35 mcg B1 vitamin, 55 mcg B2 vitamin og 180 mg E vitamin. Derudover er der de fantastiske omega fedtsyrer.

Havtorn kan fryses og bruges til saft uden at de mister deres sundhedsværdier.
Jeg har brugt mine havtornebær til saft, som jeg drikker i en 1:1 blanding saft og vand. Det gør jeg for at styrke mit immunforsvar, min huds kollegan og kroppens nervebaner.

Jeg bruger denne enkle OPSKRIFT til havtornesaft:

500 g bær (friske eller frosne)
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker

Jeg vasker bærrene grundigt i rindende vand.
Fylder vand og bær i en gryde.
Derefter lader jeg det koge, indtil bærrene sprækker.
Så tager jeg gryden af varmen og blender massen med en stavblender.
Saften sies fra pulpen via en si.
Derefter hældes saften i en ren gryde og den koges op. Ved kogepunktet tilsætter jeg sukkeret i saften.
Saften sies nu igennem et rent bomuldsklæde.
Nu er saften færdig og klar til at blive hældt på rene flasker, der er skyllet i atamon (for holdbarheden).

Den færdige saft kan drikkes opblandet med vand, danskvand eller tilsættes i smoothies eller ud over desserter og kager.

Velbekommen!

Motion er godt for hjernen


Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvor sundt det er at meditere og hvilke forandringer/forbedringer, der sker i hjernen, når man mediterer jævnligt.
Nu har dansk forskning fra Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet påvist, at når man dyrker motion udvikles der et molekyle, der er vigtigt for dannelsen og væksten af hjerneceller i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Det er i hippocampus at bl.a. hukommelse og indlæring finder sted. Så konklusionen er, at ved at dyrke motion, så øges evnerne i hippocampus, hvilket viser sig ved bl.a. bedre indlærings evne pg forebyggelse af demens.

Da det bl.a. også er hippocampus, der stimuleres ved meditation må en hverdag, der både indeholder meditation og motion samt sund kost, der også er sundt for hjerne og krop, absolut være den mest optimale kombination for en velfungerende hjerne.

Hvis dette så også suppleres med en hverdag, der er i balance i forhold til fritid – arbejde, alene tid – social tid, hvile – aktiv tid i en harmonisk ramme, så må det da være det optimalt sunde liv.

Når det så er sagt, så kommer bare udfordringen med at udleve alt dette…… Det lyder nemt og ligetil, men pyha det er det slet ikke. Men det er absolut et godt mål at arbejde hen imod.

Fakta om mindfullnes


At leve mindfuldt lyder måske som en lyserød sky. Men er du klar over, at mindfulness ikke handler om at være 100% perfekt tilstede i nuet hele tiden eller om at komme igennem livet i en glædelig ubesværet bobbel.
Mindfullnes handler om at vælge at fokusere på øjeblikket med venlighed og nysgerrighed. Det handler også om venligt og ikke dømmende at bringe dine tanker tilbage til det du er i gang med, når dine tanker vandrer et andet sted hen end dit gøremål her og nu.
Det kan være at du er ved at nyde at drikke en kop kaffe og så Vandrer dine tanker bort fra øjeblikket og optages af fortiden eller fremtiden. Så kan du komme tilbage til dit mindfulde øjeblik ved at tage en dyb indånding og bringe tankerne tilbage til fokus.
Husk, at uanset hvor glemsom, impulsiv eller reaktiv du er, så kan du altid starte forfra med dit mindfulde øjeblik.
Du skal bare tage en dyb indånding og fokusere på det gøremål du er i gang med i øjeblikket.

Simple -Mindful -Living

Mindfulness – At være i nuet
Når man forholder sig objektivt til livets smertefulde oplevelser, vil det være nemmere at være i situationen, man vil kunne træffe bedre beslutninger og få mere overskud.

Alt for ofte vurderer vi vores aktuelle erfaringer, feks. “Det er forkert af mig at føle som jeg gør.” “Det her et ikke godt nok”. “Det burde være sådan i stedet for” og så videre i den duer. Det ender dermed med at vi sammenligner den nuværende situation med det som vi syntes den burde have været. Denne sammenligning giver mange skuffelser, frustrationer, ærgelser og smerte, når den nuværende situation ikke lever op til den ønskede.
Alle de vurderinger hiver os med i en endeløs tankerække mens vi mister opmærksomheden på nuet. Det er i disse situationer vi skal lære at være opmærksomme på det der er og acceptere det uden at skulle forandre noget. Når vi accepterer nuet som det det er og ikke prøver at vurdere det og ændre det, så bliver nuet meget nemmere at være i.

En måde at blive bedre til dette er dagligt at udøve en kropsskannings øvelse.
Når du laver øvelsen skal du acceptere uden at dømme, hvis dine tanker glider væk fra nuet. Når det sker, skal du blot fører tankerne tilbage til kroppen og fortsætte øvelsen.

Øvelse:
Afsæt 20 minutter til øvelsen og Find et roligt sted, hvor der ikke er træk eller støj.
– Læg dig eller sæt sig behageligt til rette med en lige ryg og afslappede lemmer. Stræk nakken lidt og ret ryggen ud, så din vejrtrækning kan glide ubesværet.
– Start med at have fokus på din vejrtrækning, der hvor luftindtaget sker.
Læg mærke til hvordan din brystkasse og derefter din mave udvider sig.
Pust langsomt ud og mærk hvordan du slapper lidt mere af, hver gang du ånder ud.
– Bring fokus ned til fødderne og mærk hvordan de rører underlaget. Læg mærke til om de er varme eller kolde, afslappede eller spændte, behag eller ubehag.
Du skal blot lægge mærke til fornemmelserne, ikke gøre noget ved dem og kun vurdere dem objektivt og ikke dømmende.
– Bring fokus op til dine underben. Mærk dem og læg mærke til fornemmelserne i underbenene.
– Dette fortsætter du med langsomt op igennem kroppen via dine lår, dit skød og baller, dit mellemgulv, dit bryst, din lænd, din ryg, din nakke, din hals, dine hænder, dine underarme, overarme, skuldre. Mærk hvordan dit hoved støtter til kroppen, mærk dit baghoved, dit ansigt og din isse.
– Igennem hele kropsskanningen holder du dine tanker så fokuseret på din krop, ar der ikke ikke er plads til andre tanker. Du må ikke være dømmende eller forsøge at ændre det der er. Du skal bare observere din krop og ikke forsøge at opnå en bestemt form for afspænding.

Det er af stor vigtighed, at du foretager denne øvelse dagligt, hvis den skal kunne hjælpe dig optimalt med at blive opmærksomt nærværende i krop og sind – netop denne evne er fundamentet i mindful living.

Verona – en romantisk pause

Verona er kærlighedens by ikke kun fordi, det var her scenen blev sat til Shakespeares Romeo og Julie, men også fordi byen er fyldt med romantiske gader, gamle ikoniske bygninger og hyggelige autentiske restauranter.

Med udgangspunkt fra byens centrum, valgte vi at besøge Arena di Verona på Piazza Bra. Det er den plads du kan se på billedet herover. Pladsen myldrer med mennesker og oplevelser. Effter at have nydt en let frokost på en af pladsens cafeer, gik vi ind i arenaen og forestillede os, hvor fantastisk forestillingerne havde været i arenaens storheds dage. Er du heldig eller planlægger din rejse velforberedt, er der mulighed for at komme ind og overvære en af de opera koncerter, der er på programmet om sommeren.

Fra arenaen begav vi os ud i byen gennem de smalle gader i den gamle bydel. I Via Mazzoni og nabogaderne var rigeligt af shoppemuligheder i små boutiques og i mainstream italienske og internationale mærker. På hele turen blev vi omgivet af mange århundredes historie, dufte, indtryk og stemninger. På en måde er det som om tiden stod stille da den nåede til Verona og nutiden så har forsøgt at presse sig i byen. Hvilket er lykkedes særdeles godt med hensyn og respekt for fortiden.

Da vi nåede Piazza delle Erbe faldt vi i staver over dette torv omgivet af imponerende smukke gamle bygninger og den hyggelige summen af aktivitet med lokale på vej til og fra arbejde, cafeers udendørs servering og turisternes småsnakken. Er man til “people watching” i overskuelige rammer, så er denne plads ideel til det.

Verona er en lille hyggelig storby, der kan charmere dig med dens elegance og indbydende stemning, mens du nyder de rige muligheder for historisk sightseeing, gode restauranter og boutiques.

Mindful oplevelse – hvordan

Da du læste session 1 på mit Simple-Mindful-living kursus opfagede du, at du nu skal til at være mere opmærksom på det du gør, når du gør det. Det kan gøres i større eller mindre grad alt efter situationen.
Her i starten er det dog af stor vigtighed at du mindst en gang dagligt finder er øjeblik til at være ekstremt nærværende. Det er vigtigt, fordi krop og sind skal finde sammen igen og blive synkroniseret, så du fremover og med mere øvelse får nemmere og nemmere ved at være mindful i nuet. Derved opnår du forskningens dokumenterede forbedrende effekter på blandt andet søvnkvalitet, koncentrations evne, stress, angst, depression og dit energi niveau.

I en ekstrem mindful oplevelse gælder det om i nuet at blive bevidst nærværende på øjeblikket med vores kropslige tanker og følelser. Det opstår i en næsten meditativt øjeblik, hvor der ikke i sindet er plads til andre tanker end netop det der opleves i nuet. Hvor hvert sansende øjeblin trækkes ud til sit yderste uden travlhed eller forstyrrelser.

Sæt 5-10 minutter af dagligt til et mindfuldt øjeblik. Find så et godt sted at sidde, medbring et objekt som du vil opleve – en bog, en rosin, en blomst eller lignende.
Jeg har valgt at beskrive, hvordan oplevelsen af en bog opleves med bevidst nærvær i krop og sind.

Bogen ligger på bordet foran mig. Jeg bemærker hvordan lyset reflekterer på forsiden, hvor megen plads bogen optager på bordet. Jeg ser bogens farver og er opmærksom på, hvordan mit indre reagerer på farverne og billederne. Jeg mærker glædens over at have bogen foran mig. den utålmodige forventning efter at åbne bogen. Jeg rører ved bogen – lader pegefingeren følge langs bogens kant, lægger håndfladen på coveret og mærker dets ujævnhed mod hænderne. Jeg løfter forsigtigt bogen op. Mærker dens fulde vægt i begge hænder, lader den blive i en hånd og mærker tyngden. Jeg dufter til borgen og bemærker dens duft og hvad denne gør ved mig. Langsomt åbner jeg bogens omslag. Dufter til siderne. Mærker papirets hjørne mellem mine fingre. Lægger mærke til mængden af skrift på siden. Vipper bogen let i lyset, så jeg kan undersøge hvordan den reagerer i lyset. Jeg bladre langsomt i bogen. Lytter til papirets lyd. Mærker om papiret er tykt eller tynd og hvad min krop syntes om det. Jeg forundres over sidernes buer når jeg bladrer. Jeg hører bogen knirke da jeg blidt tvinger den helt åbent på midten. Jeg mærker alle sidernes tyngde mellem mine fingre. Undersøger om jeg kan se igennem en side. Bladrer om til sidste side og er opmærksom på hvad der sker i mine følelser når jeg lukker bogen. Jeg lader den lukkede bog skifte mellem mine hænder, vejrer den, mærker den og ser den i lyset.

Der er gået flere minutter nu og jeg har endnu ikke læst et eneste bogstav i bogen, men jeg har læst bogen med mine sanser og trukket hver oplevelse ud til yderste. Nu er jeg blevet fortrolig med bogen og når jeg senere går i gang med at læse den, er den blevet som en tryg velkendt ven, hvis historie jeg kan forbybe mig i.
Og jeg har oplevet og gennemført en mindfulness øvelse, hvor jeg har formået at synkronisere mine tanker og følelser til en helhed.

Dette er vejen til bevidst nærvær i dagligdagen. Når denne ekstreme bevidsthed kan udføres bevidst i lange sessioner, bliver sideeffekten at dette i en kortere form bliver en næsten naturlig måde at være til stede i dagligdagens små øjeblikke. Det kan feks betyde, at når du befinder dig i en situation på jobbet, hvor du siger ja, men burde sige nej, fremover bedre vil være i stand til at stoppe og være opmærksom på, hvordan din krop og sind reagerer i situationen. Derved bliver det både nemmere og mere rigtigt at sige nej, når du ikke skal sige det høflige men uærlige ja.

Prøv at være konsekvent i den kommende tid og dagligt finde ti minutter til at gennemføre en ekstrem bevidst nærværs øvelse – når du spiser, når du kærtegner din elskede, når du drikke en kop te, når du er i bad, når du går tur i naturen. Du kan gøre det når som helst og hvor som helst hvor der er ro.
Jeg ved det umiddelbart kan være svært at finde tiden i en i forvejen travl hverdag, men det kan lade sig gøre, ellers så stå 10 minutter tidligere op og start dagen med denne nærværs øvelse. Jeg lover dig, det er ti minutter, der er givet godt ud for resultatet kommer tifold tilbage.