Man kan ikke købe et hjem

 

image.jpeg

I mit virke som arkitektrådgiver med særligt fokus på arkitekturpsykologien (hvordan vi påvirkes af og selv påvirker bygninger) og den holistiske boligindretning,  har jeg set og rådgivet i flere hundrede bygninger; hjem, hoteller, arbejdspladser, institutioner, kulturhuse, plejehjem o.s.v. Jeg har rådgivet i projekter med nye bygninger, men også i projekter med gamle bygninger, der renoveres og fælles for dem alle er, at de bærer ejerens ønske, om at skabe en specifik stemning i rummenes indretning. Og det er her jeg må konstatere, at et hjem ikke kan købes – det skabes, gennem menneskene deri og minderne om et levet liv i og med boligen.
Der er flere årsager til, at der er fokus på indretningsdelen af byggeriet – hvis jeg skal nævne nogle få, er det blandt andet behovet for selviscenesættelse, “adfærdsregulering”, image og signalværdi. Men det er også behovet for, at skabe eksempelvis en bolig, der giver hjemlig tryghed, hvorved boligen kan fungere som et frirum, hvor der lades op til eller geares ned fra det udadvendte liv.
Ofte sker det, at når ejer bygger eller køber ny bolig, så opstår også ønsket om at købe nye møbler, inventar og ting. Og de gamle ting, der er samlet igennem flere år smides væk, fordi ejeren ikke tror eller ønsker, at den gamle stil passer ind i det nye hus.
Resultatet er ofte et tomt udtryk bestående af nye upersonlige ting i rum, hvor følelsen af menneskelig tilstedeværelse, venlighed og hjemlighed er fraværende, hvilket også betyder at hjemmets personlighed er væk. Tilbage er en intetsigende kulisse, der ofte er en kopi af et opslag i et boligblad.
Trivslen i disse boliger er sjældent høj af den simple årsag, at de boliger er blevet renset for personlige elementer såsom minder bragt hjem fra rejser eller tidligere oplevelser i livet, ting der viser ejerens personlige interesser, billeder af familiemedlemmer, møbler og redskaber der bærer præg af lang tids brug.
I den nye bolig befinder ejeren sig i en intetsigende skal, der ikke lever op til forventningerne til boligen, fordi ejeren glemte sig selv i processen til fordel for tidens trend og praktiske tiltag (det er jo nemmere at gøre huset rent, hvis der ikke er så mange møbler og nips eller hvis haven blot er en flisebelægning med en smule græs foran i stedet for en have med frugttræer og blomsterbede (som vi kender fra de gamle villa kvarterer, men sjældent ser i nye villakvarterer).
Det er min erfaring, efter at have besøgt utallige boliger i ind og udland, der har lært mig, at uanset pris, kan man ikke købe et hjem ej heller kan man læse sig til, hvordan det individuelle personlige hjem skabes. Det er nemlig det levede liv og livets vidner og minder, og ikke mindst livet, der leves i boligen, der skaber et hjem.
Er du ny boligejer og usikker på, hvordan hjemmet kan skabes i harmoni med menneskene i boligen eller på hvad der skal købes af nyt og hvilke gamle ting og møbler, der skal medbringes, så er min anbefaling, at du skal investere den beskedne sum, det koster at benytte sig af en indretnings ekspert.

Reklamer

Lyset i arkitekturen

 

Lyset har nogle ualmindeligt fantastiske evner. Lys er nemlig grundlaget for alt liv og med lys kan vi skabe rum.

Når rummene er det primære sted, hvor mennesker lever deres liv, er det vigtigt, at vi i højere grad sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger. Et af de vigtigste områder i feltet mellem byggeri og menneske er lyset i byggeriet – både dagslys og kunstigt lys. Med lysets transformerende evner kan lyset skabe vores rum. Det sker når lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan definere rummet, og fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets transformerende evner

Når lyset skaber rummet, er det fordi lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan derfor få et lille rum til at virke større og et stort rum til at virke mindre. Derudover kan lyset fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets effekt på vores sundhed

Nyere forskning har påvist, at for et menneske kan være velfungerende og have et sundt helbred, skal det indre biologisk ur fungere, for at kroppens celler kan kontrolleres, repareres eller udskiftes med nye celler. Så for at de livsnødvendige processer kan finde sted, er det vigtigt at vores hjerne oplever dagslys rytmnen – også når vi primært lever indendørs. Det kan vi til dels opnå ved aktivt at bruge lyset.

Inde i vores hjerner er der en samling af op mod 50.000 små nervekerner, der sender signaler til kroppens organer baseret på det lys, øjet ser. På den måde synkroniseres alle organernes døgnrytme.

Forskellige lystoner skaber forskellige stemninger og reaktioner i vores krop og sind. Der er evidensbaseret forskning, der påviser, at mennesker er særlig følsomme for morgen- og aftenlyset. Det er nemlig det orange aftenlys, der får hjerne til at udskille hormonet melatonin, så vi bliver søvnige og det klare morgenlys sætter lidt mere fart på hjernens ur og hjælper os til at holde koncentrationen i løbet af dagen.

Sæt mennesket & aktiviteten i centrum

Udover at lyset påvirker vores krop og sind, så påvirker det også, hvordan vi oplever vores opgivelser – herunder de rum vi er i. Et nøgternt hvidt rum kan ændres til et personligt og behageligt rum blot ved hjælp af belysningen.

Når vi skal belyse et rum, bør vi derfor sætte os ud over standardløsninger og i stedet sætte mennesket og aktiviteten i centrum og derudfra vælge den rette belysning.

Atmosfæredesign

Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi har fokus på atmosfæredesign. Atmosfæredesign er en designfilosofi, der sætter mennesket og dets behov i centrum, ud fra en forståelse for, at vores omgivelser betyder noget for vores liv. Det handler om at forbinde os til vores omgivelser og stimulerer os fysisk og mentalt. Via et atmosfæredesign kan vi således formgive oplevelsen af rummet, og de følelser vi får, når vi er i rummet.

Atmosfæren opstår i mellemrummet mellem objekter og mennesker, det selvsamme mellemrum som lyset fungerer i. I det mellemrum skaber og ændrer lyset atmosfæren i rummet. Ved at lade lyset skifte nuance, styrke og bevægelse, kan lyset understøtte os i vores tidsfornemmelse igennem døgnrytmen og understøtte en forbedring af vores aktiviteter.

Vores kroppe er i dialog med vores omgivelser

Lyset har så stor indflydelse på vores mentale og fysiske tilstand, fordi vores kroppe altid er i instinktiv dialog med vores fysiske omgivelser. Vi sanser nemlig vores omgivelser, før vores bevidsthed registrerer dem. Efterfølgende betyder det, at det, vores krop har registreret, det skaber vores tanker og følelser.

Hvis vi sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger – blandt andet igennem atmosfæredesign og arkitekturpsykologi, ser jeg mulighed for, at vi i langt højere grad får nogle velfungerende mennesker og bygninger. Du kan hurtigt prøve selv at blive opmærksom på lysets betydning for dig – Mærk efter, der hvor du sidder lige nu. Hvordan får omgivelserne og lyset dig til at have det og kunne det forbedres?

 

Turen gik til Sydney

Rejsen til Sydney, Australien er absolut et af mit livs højdepunkter. Det var facinerende og imponerende at besøge Jørn Utzons Operahouse på havnefronten. Vi granskede det fantastiske bygningsværk fra alle sider; fra båd på vandsiden, fra havnepromenaden, fra botanisk have og fra både nær og fjern afstand og uanset hvorfra vi så, var det et imponerende syn. Sydney var i det hele taget en god oplevelse.

Vi boede på Four Seasons Hotel i centrum, hvor både den gamle og den nye bydel var indenfor gåafstand. At bo midt i centrum er lidt dyrere men til gengæld får vi fuld oplevelse for pengene, fordi vi ikke bruger særlig tid på transport og fordi de fleste oplevelser er indenfor rækkevidde – dag og nat.

Min kunstneriske interesse er primært fotografi og moderne kunst. Begge dele er der rig mulighed for at opleve i byen. Vi besøgte fem fantastiske fotogallerier og museum for moderne kunst. Men alligevel findes de største oplevelser nogle gange i byens gader, når man vover sig ud på opdagelse med et åbent sind. Jeg kan absolut anbefale af besøge alle “must see” stederne fra rejsebøgerne, men sæt alligevel nogle dage af til bare at springe ud i  byen og finde de steder de lokale vælger, når de skal feste, slappe af, shoppe og spise. Tag ud og kig i forstæderne og få den autentiske oplevelse af Sydney.

 

Fotoudstillingen Udsigt

Udstillingen viser en interessant og tankevækkende kunstfotografisk fortolkning af de fire elementer – jord, vand, vind og ild.

Alle fotografier er fotograferet og bearbejdet af kunstfotograf Kit Bos på hendes rejser rundt i verden.

Gennem udstillingen kommer du med på en personlig rejse fra den frosne Nordatlanten  til det varme Mellemøsten, hvor du kommer tæt på fotografens tanker og følelser i naturen.

Sidste chance for at se udstillingen er onsdag den 13. September 2017.

image

Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Plads

 

Nogle gange kan jeg undres over, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden. Det er desværre ikke altid lige pænt. Ofte vurderer og dømmer  vi hinanden uden at give plads til andet end vores egne fordomme og holdninger.  En sådan opførsel skaber en meget snæver plads, hvorpå vores medmennesker kan agere.

Det er her et af verdens problemer opstår, for vi giver ofte for lidt plads, selvom der er nok af den.  Menneskets mulighed for i sind og hjerte at være åben, positiv og rummelig på en ikke dømmende måde er uanet stor og kan skabe rigelig med plads.

Når vi finder vores egen plads eller giver plads til hinanden med et åbent og positivt sind, finder vi ro og velbehag indeni og glæden opstår, hvorefter  vores relationer bliver bedre. Relationerne til vores medmennesker bliver simplethen bedre, når vi føler glæde, fordi vi helt forenklet sagt smiler mere og får flere smil tilbage. Når vi bærer et ægte smil, er det i øvrigt umuligt samtidig at være sur og nedladende, for da er vores krop og sind allerede positive.

Vores positive smil og ord resulterer i positiv feedback fra vores medmennesker og så smiler vi endnu mere og lidt efter lidt bliver verden et bedre sted at være, fordi vi er mange i en kæde af smil, der startede med, at vi gjorde noget så simpelt som at skabe plads.

Måske handler det om, at turde lave plads til andre – uanset om ens eget ståsted er lidt usikkert eller helt fast – med udgangspunkt i, at vi alle er berettigede men ikke ens.  Eller måske handler det om at flytte sig fra et ulykkeligt sted i livet, give slip, og finde en ny plads. Den rigtige plads, hvor du trives og hver dag oplever lykkelige øjeblikke. At gøre godt for andre eller dig selv, gør dig glad og når du er glad, bliver dem du møder på din vej igennem livet glade – uanset om du møder dem et kort øjeblik eller om de er i dit liv længe.

Og netop det gør mig forundret – at vi ved noget så simpelt som at skabe plads igennem et åbent og ikke dømmende sind – kan gøre vedren til et bedre sted at være og gøre livet bedre at leve – ganske enkelt ved at give plads og alligevel gør vi det ikke i tilstrækkelig grad.

 

Slow living i 2017

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Udviklingen og verden har haft fart på i især de seneste 20-30 år.

Vi  har hele tiden været i vækstkurve med retning op ad for at få mere af mere. Vi har derfor haft meget travlt med at nå dit og dat og være en art super mennesker, der skulle kunne joglere med mange bolde i luften på een gang og altid toppræstere. Resultatet har været, at vi har fået mere af mere i vores velfærdssamfund, men vi arbejder ikke mindre eller bruger mere tid med familien.  Bagsiden af den udvikling og velstand er derfor, at mange er blevet fremmede for dem selv og deres familie – nærhed, der varer mere end få minutter skal vi lede langt efter og selvom vores uddannelsesniveau er steget, så er vi blevet mere syge og ensomme.

I mange år blev enorme mængder af selvhjælpsbøger købt, for at vi kunne lære at yde mere, være bedre og mere “rigtige”. Nu købes der bøger, der beskriver, hvordan vi skal lære at sige nej, stoppe op, mærke efter og huske de helt gamle livsværdier.

De senere år er der  nemlig langsomt sket en udvikling i modsat retning, og denne nyere udvikling topper i de kommende år. Vi har de seneste 10 år oplevet, hvordan meditation, mindfulness, økologi og miljøbevisthed er udviklet fra at være en sær-holdning ved nogle få til at blive en normal- holdning ved mange. Nu spår Trendforskere, at vi i 2017 i høj grad får fokus på slow living og nærhed.

I slow living bevægelsen er især Kinfolk kendt i den vestlige verden men tusindevis af mennesker er stoppet op og har sat ræset på pause, mens de mærker efter, hvad livskvalitet er for dem og lader sig inspirere af mennesker i østen og små ø-samfund for at lære af deres livsfilosofier og levemåder fordi netop de kulturer lever længere med bedre livskvalitet.

For mange mennesker er livskvalitet og livsværdier lig med at leve på en nydelsesfuld måde, hvor de er nærværende og beviste i det de er i. De er nået dertil, hvor der forbruges mindre og mere bevist, telefonen slukkes, grøntsagerne dyrkes i baghaven eller på altanen, der indkøbes økologisk og miljøbevidst og kunstighed fravælges og det er yt at være perfekt men in at være uperfekt, indenfor rimelighedes grænser – hvilket helt sikkert er mere sundt, fordi et liv levet i balance giver mere velvære i krop og sind.

Trendforskerne spår også, at vi i stigende grad kommer til at tilvælge fælles aktiviteter i subkulturer frem for at være individualister, der løber  ensomme på løbebåndet i fitnesscentret. Fordelen ved dette er, at når vi opsøger andre mennesker kommer der ofte også en næstekærlighed op i os, som for mange har været gemt godt af vejen de sidste mange år, fordi fremgang i vidensamfundet fyldte i forgrunden. Næstekærligheden, der blandt andet får os til at være nærværende med dem vi er samme med eller får os  til at lave frivilligt arbejde, vækker en taknemmelighed i os, som får os til at føle os lykkeligere og allerede der, er vi godt på vej til at leve et godt og langt liv.

Ny forskning fra England har vist, at de mennesker, der vælger at bosætte sig ude på landet lever længere og bedre end bymennesker. Det resultat harmonerer meget godt med at flere og flere netop i disse år vælger at flytte fra byerne for at finde ro på landet, hvor de så kan vælge byen til, når de skal arbejde men have landets stilhed som fast base. Det er direkte modsat end tidligere, hvor vi valgte byen som fast base og så når vi havde tid og behov, så kørte vi lige en smut ud på landet eller ud i sommerhuset for at få “ladet batterierne op”.

Både forskning og samfundsudviklingen har vist denne udvikling og de mange fordele, der er ved den, for både menneske, samfund og  miljø så hvorfor ikke gøre det – stoppe op og mærke efter og finde frem til dine livsværdier og livskvalitet og så vælge den livsform i stedet for bare at løbe tankeløst med i det store hamsterhjul på jagt efter mere af det “usunde” bare fordi det “nu engang er sådan man gør i samfundet”. Samfundet er os!

Hvert valg vi tager former vores samfund og en for en kan vi jo netop ændre samfundet, så vi udvikler et velvære samfund i balance.

 

Træk vejret og mærk din krop

image

Mindfullness og  mental kropsskanning med rolig vejrtrækning

Det er flere gange og fra flere kilder igennem de senere år  blevet påvist, at det er både mentalt og fysisk sundt, dagligt at tage en pause fra dagens aktive program og koncentrere sig om sig selv igennem rolig mental kropsskanning.

En mental kropsskanning er en simpel proces, hvor du observerer fornemmelserne i din krop. Du starter med at sidde eller ligge på ryggen i en behagelig stilling. Slip så din opmærksomhed på de ydre elementer omkring dig og koncentrer dig om din krop. Først lægger du mærke til dine tæer (er de kolde, varme, summer de, hvordan berører de gulvet) Dernæst arbejder du dig langsomt op igennem kroppen.

Samtidig skal dit åndedræt være roligt og afslappet.

Når du udfører de to øvelser samtidig hjælper, det dig til at være mindfuldt i nuet, hvorved dit sind og krop beroliges og dine nerver falder til ro.

Ved at gøre dette dagligt er en af fordelene, at du i løbet af syv uger bliver bedre til at bevare roen i pressede situationer.

 

 

 

Jeg kender stress

image

Jeg kender stress, helt personligt. Hen over tid gled den uønsket ind ad min fordør. Indtil da havde jeg kun kendt den overfladisk igennem mine årelange studier og erfaringer med mellemmenneskelige relationer, psykologi og kommunikation. Igennem årene havde jeg også mærket lidt til stress selv, men var aldrig  blevet ramt på mere en end fortravlet måde, der fik mig til at stoppe op og skifte spor.

Så, for lidt over to år siden sneg den sig ind på mig, først så jeg den ikke, senere så jeg den, men reagerede ikke derefter og til sidst blev jeg så fanget i den, at jeg ikke selv kunne finde vej ud igen.

Men der var en vej ud. Vejen ud fandt jeg blandt andet med hjælp fra min familie, min læge, en fantastisk coach, en rummelig og fleksibel chef og et skelsættende mindfulness forløb og masser af tid. Det tog lang tid og jeg bevægede mig ofte to skridt frem og et tilbage. Men med stædighed og selvindsigt kom jeg frem til et nyt liv. Livet efter stress bliver nemlig aldrig det samme som livet før stress.

Mine livsværdier har fået en anden farve, min tid bruger jeg anderledes og jeg er i verden på en anden måde. Det er næsten som om blomsterne dufter anderledes. Men det er slet ikke blomsterne eller verden omkring mig, der er anderledes for jeg har stadig de samme mennesker, job, pligter og rammer i mit liv. Det er mig – Jeg er den der er anderledes nu. Jeg er mere skrøbelig, men samtidig meget stærkere og jeg er tilstede i nuet.

Det blev der redningen var – nuet. Jeg var vant til at meditere og udøve mindfullness i meditationsøjeblikke, men da jeg igennem kuren tilfik lært at leve mindfuldt og fandt mine gamle værdier fra simple living frem, gled stressen ud af min dør igen. Ja, den har efterladt spor, men den har også efterladt mig med stor selvindsigt og værdifuld livserfaring.

Jeg har altid været positiv i og om livet og fundet det positive i det negative. Det var en overlevelses teknik, der absolut gjorde livet nemmere og den holder stadig. Derfor vil jeg så gerne give budskabet videre til de, der føler sig overvældet af stress og er bange for, at der ikke er lys for enden af tunnelen. Det er der – der er lys for enden af den stress tunnel og måden at nå dertil er, måske også for dig, igennem mindfull living. Men helt ærligt, det går aldrig helt væk, for man bliver ved med at være lidt hyper sensitiv overfor stress. Lidt ligesom tørlagte alkoholikere. De bliver aldrig helbredt, men de lærer at leve med afholdenheden.

Det tager lang tid at oparbejde svær stress og det tager lang tid at komme af med det igen. Forskning har vist, at hjerne tager cirka 7 uger at lære nye måder at reagere på. Det betyder ikke at du kan blive helbredt på syv uger. Det betyder bare, at du på syv uger kan lære nye vaner, som kan blive din vej til healing.

Jeg har studeret og lært meget om stress, arbejde og mellemmenneskelige relationer – og om hvorfor og hvordan stress forandrer vores krop, hjerne og vores liv og hvordan vi kan komme igennem den og leve videre uden den. En ultrakort opsummering på alt den viden kan være nogle af fokuspunkterne fra min vej ud af stress:

en pause fra job (hvis jobbet er din stressudløser)

fred og ro

en sund og balanceret antiinflammatorisk livsstil (kost, motion)

frisk luft og natur

psykolog/coach samtaler

mindfullness forløb af min. 8 ugs varighed

meditation

probiotika med lactobacillus acidophilus

Genoptræning af hjernens hukommelsescenter

Her på siden har jeg lavet flere opslag om nogle af ovennævnte emner og i fremtiden vil der komme flere, så læs endelig videre og kom igen fremover.

Vigtigt er dog at vide: Du er ikke alene. Det er ikke din skyld.

Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.