At rejse ud for at finde hjem

Måske lever du et liv, der minder om mit eller du kan drage paralleller mellem det liv du lever, det du gerne vil leve, det du absolut ikke vil leve og mit liv.

Jeg lever i en moderne familiestruktur med dine og mine børn og alt det,der følger med den konstellation og jeg har et bredt arbejdsfelt, hvor jeg fungerer som procesleder, rådgiver, erhvervscoach og udvikler. Samtidig gør jeg mit yderste for at leve et autentisk liv ud fra den kerne af livsværdier, som danner mit fundament. Men alligevel sker det en gang imellem, at jeg bliver opmærksom på, at noget er gledet mig af hænde i livets trummerum.

Måske kender du det, følelsen af at hverdagen er travl og fyldt med forpligtelser, ambitioner, store og små gøremål, kærlighed til alle familiemedlemmerne og vennerne, sociale forpligtelser og store og små beslutninger, der skal tages. Når alt det og meget mere har trukket i dig i længere tid, så bliver det nemt at komme ind i en hverdags trummerum af vaner og pligter. Når jeg kommer ind i den trummerum er det som om,  jeg langsomt mister en del af mig selv.

Uden at jeg i starten er bevist om det, så glider jeg langsomt længere og længere væk fra mig og mine kerneværdier, mens jeg har travlt med at leve op til andres værdier og forventninger. Når det har stået på over en tid, begynder jeg at opdage afstanden, der er opstået til min inderste kerne. Derinde, hvor jeg helst skal balancere i et harmonisk liv, der imødekommer mit autentiske jeg. Når der bliver for langt ind til min kerne,  begynder jeg, at føle mig lidt som en fremmed i mit eget liv. Det tænker jeg er en helt normal og ofte utilsigtet udvikling hen over tid i arbejds- og privatliv. Det svære er, at undgå at lade sig føre med og komme længere og længere væk, måske endda så langt væk, at man ikke umiddelbart selv kan finde “hjem” igen.

Min rejse hjem igen sker ofte, når jeg rejser ud i verden og der møder nye kulturer, nye steder og fremmede mennesker. Jeg bliver rusket ud af “hverdagsrusen” og får opmærksomheden rette indad, samtidig med at jeg suger på inspirationen udefra og har fritid til bare at være i nuet og tænke tanker og føle indad. I den proces finder jeg igen ind til kernen af mine livsværdier og det der i min hverdag giver mening og livskvalitet for mig. Den opståede afstand  til mit hverdagsliv giver mig mulighed for, at se mit liv i et andet perspektiv. Fra der perspektiv kan jeg meget bedre kan se det hele.

Jeg lever mit liv ud fra simple living og slow living principperne, men det betyder ikke, at jeg ikke kan miste grebet indimellem og glide over i den præstations- og forbruger mentalitet som jeg ofte er omgivet af. Og lige for tiden kan jeg mærke, at det igen er ved at være tid til at rejse ud og finde hjem i mig selv igen.

Denne gang gør jeg det anderledes end jeg plejer. Jeg har nemlig inviteret hele ERRUMs team med på rundrejse i Japan. En gammel drøm går hermed i opfyldelse og for et par af os er det et kærkomment gensyn med Asien og livsstilen derude. For vores rejsearrangør Jacob, er det en førstegangs oplevelse, men alligevel er det lykkedes ham at sætte et ultra interessent rejseprogram sammen.

I Japan skal vi møde det hektiske moderne metropol liv i Tokyo og Koyto, hvorefter vi rejser ud i landet for at gå på opdagelse i Japans historie og nutids landliv. Vi skal bl.a også skovbade i en stor bambusskov. For at balancere alle de indtryk og finde ro efter en hektisk hverdag herhjemme, skal vi bo i Buddhismens mest hellige område. Her har vi fundet et munkekloster, hvor vi må bo og følge munkenes hverdag, meditere, leve simpelt og gå på stille pilgrimsture. Formålet med vores ophold i Buddhismens hellige område Koysan er, at opleve munkenes livsværdier og metoder tæt på og sammen med dem finde ind til Zen.

I team ERRUM har vi alle hver vores store forventninger til vores kommende tur og vi glæder os til at dele alle de nye oplevelser med jer i både ord og billeder, når vi kommer hjem igen. Vi kommer hjem klar til at skrive om rejseoplevelserne, meditation,  mindfullness og forhåbentlig om arkitekturen i den moderne metropol.

Reklamer

Shinrin-yoku (skovbadning)

SAMSUNG CSC
Skov

Hvad sker der i skoven
Jeg har i flere år boet udenfor for byen tæt på skoven og har derfor færdes flere gange ugentligt i skoven. På de ture har jeg bemærket, den positive effekt, en gåtur i skoven har på min krop og mit sind. Jeg blev derfor nysgerrig på at finde ud af, hvad det er, der sker oppe i skoven. Efter at have gennemført en grundig research på fænomenet har jeg erfaret, at det at færdes mindfuldt i skoven, med formålet om, at opnå en helende virkning for krop og sind, kaldes skovbadning.

Japansk oprindelse
At skovbade kommer oprindeligt fra det japanske Landbrugsministerium. I 1980erne udarbejdede det japanske Landbrugsministerium evidensbaseret forskning, der påviste den terapeutiske virkning, det har på mennesker at opholde sig i naturen i mere end 20 minutter. Den japanske forskning blev bakket op af mange andre videnskablige forskningsresultater fra flere lande, som påviste samme resultater som de Japanske.

Din energi bliver ladet op
Vi kender nok alle til, hvor forfriskende det er, at mærke vinden eller solen mod vores hud under en gåtur i naturen – især igennem skoven eller ved havet. Det opleves som næring for sjælen, frirum i tankemyldret, afstressende og opkvikkende at gå tur i skoven. Jeg har ofte hørt folk omtale det som “de få deres batterier ladet op”. Den talemåde er ikke helt tilfældig, for det er i høj grad det, der faktisk sker i vores krop og hjerne, når vi går mindfuldt i skoven eller ved vandet. IMG_1464
Negative ioner er positive
Årsagen til dette findes i de negative ioner, som luften er fyldt med i disse områder og i de mange forskellige duftstoffer træer og planter udskiller i luften. For eksempel udskiller træerne stoffet phytoncid, som du indånder i skoven. Phytonciderne øger og stimulerer dine hvide blodlegemer, som påvirker dit immunforsvar. Både de negative ioner, duftstofferne og skovens lyde har en helende virkning på vores krop og sind. Den helende proces sker i vores hjerne og begynder at opstå efter omkring 20 minutters mindfuldt ophold i skoven. Efter 20 minutter begynder hjernen nemlig at udskille hormoner, der nedsætter kortisol niveauet og påvirker eksempelvis dit stressniveau i en positiv retning. Den påvirkning har også positiv betydning for dit hjerte og blodtryk.
image
Effekten af skovbadning er bedst i en naturlig skov. Men bor du i byen uden mulighed for med jævne mellemrum at gå en tur i skoven, kan du alligevel hjælpe dit krop og sind med en gåtur i en bypark, botaniskhave eller du kan sørge for at tage ud af byen med jævne mellemrum og opsøge skovene.

 

 

Hvordan skovbader man
På en skovbadningstur skal du være nærværende (mindfuldt) tilstede i nuet.

Det starter derfor med, at du lader telefon, mp3 afspiller, kamera og andre elektroniske apparater og fitnesstrackere blive hjemme. De apparater forstyrrer din opmærksomhed på nuet og forringer dermed virkningen af skoven. Du behøver ikke at gå alene, men det er en fordel at gå uden at samtale. Det er næsten logisk, at det optimale tempo er et forholdsvis langsomt tempo, hvor pulsen ikke ryger i vejret.
Når du påbegynder din mindfulde gåtur i skoven, skal du skærpe dine alle dine sanser og opleve skoven via lyde, syn, dufte og følelser.
Gå gerne bort fra stien og lad dig opsluge af skoven. Men husk at du skal være ekstra opmærksom på hvor du går, så du ikke falder over grene eller i huller. Det handler om at gå uden noget fast retningsmål.
Undersøg skovens elementer, identificer planterne, mærk på dem og mærk skovens bund mod dine fødder. Læg mærke til skovens detaljer og prøv nysgerrigt at undersøge dem fra nye vinkler.
Lad alle tanker, de ikke omhandler nuet sive væk fra dig og bare være tilstede i det der er, når det er.
Gå gerne i stilhed, så der bliver plads til indre refleksion, uden at skulle forholde dig andet end skoven og dit indre.
Det handler ikke om at gå langt, hurtigt eller at blive udmattet. Det handler om at give din krop og sind en åndehul.
Når du kommer hjem fra et skovbad, vil du føle dig mere frisk, genopladet, rolig og have oparbejdet et forsvar mod din hektiske hverdag.

Man kan ikke købe et hjem

 

image.jpeg

Du skaber dit hjem

I mit virke som arkitektrådgiver med særligt fokus på arkitekturpsykologien (hvordan vi påvirkes af og selv påvirker bygninger) og den holistiske boligindretning,  har jeg set og rådgivet i flere hundrede bygninger; hjem, hoteller, arbejdspladser, institutioner, kulturhuse, plejehjem o.s.v. Jeg har rådgivet i projekter med nye bygninger, men også i projekter med gamle bygninger, der renoveres og fælles for dem alle er, at de bærer ejerens ønske, om at skabe en specifik stemning i rummenes indretning. Og det er her jeg må konstatere, at et hjem ikke kan købes – det skabes, gennem menneskene deri og minderne om et levet liv i og med boligen.

Hjemmet er  trygt frirum

Der er flere årsager til, at der er fokus på indretningsdelen af byggeriet – hvis jeg skal nævne nogle få, er det blandt andet behovet for selviscenesættelse, “adfærdsregulering”, image og signalværdi. Men det er også behovet for, at skabe eksempelvis en bolig, der giver hjemlig tryghed, hvorved boligen kan fungere som et frirum, hvor der lades op til eller geares ned fra det udadvendte liv.

Hvordan er trivslen i boligen

Ofte sker det, at når ejer bygger eller køber ny bolig, så opstår også ønsket om at købe nye møbler, inventar og ting. Og de gamle ting, der er samlet igennem flere år smides væk, fordi ejeren ikke tror eller ønsker, at den gamle stil passer ind i det nye hus.
Resultatet er ofte et tomt udtryk bestående af nye upersonlige ting i rum, hvor følelsen af menneskelig tilstedeværelse, venlighed og hjemlighed er fraværende, hvilket også betyder at hjemmets personlighed er væk. Tilbage er en intetsigende kulisse, der ofte er en kopi af et opslag i et boligblad.
Trivslen i disse boliger er sjældent høj af den simple årsag, at de boliger er blevet renset for personlige elementer såsom minder bragt hjem fra rejser eller tidligere oplevelser i livet, ting der viser ejerens personlige interesser, billeder af familiemedlemmer, møbler og redskaber der bærer præg af lang tids brug.
I den nye bolig befinder ejeren sig i en intetsigende skal, der ikke lever op til forventningerne til boligen, fordi ejeren glemte sig selv i processen til fordel for tidens trend og praktiske tiltag (det er jo nemmere at gøre huset rent, hvis der ikke er så mange møbler og nips eller hvis haven blot er en flisebelægning med en smule græs foran i stedet for en have med frugttræer og blomsterbede (som vi kender fra de gamle villa kvarterer, men sjældent ser i nye villakvarterer).

Kald på eksperten
Det er min erfaring, efter at have besøgt utallige boliger i ind og udland, der har lært mig, at uanset pris, kan man ikke købe et hjem ej heller kan man læse sig til, hvordan det individuelle personlige hjem skabes. Det er nemlig det levede liv og livets vidner og minder, og ikke mindst livet, der leves i boligen, der skaber et hjem.
Er du ny boligejer og usikker på, hvordan hjemmet kan skabes i harmoni med menneskene i boligen eller på, hvad der skal købes af nyt og hvilke gamle ting og møbler, der skal medbringes, så er min anbefaling, at du skal investere den beskedne sum, det koster at benytte sig af en indretnings ekspert.

Lyset i arkitekturen

 

Lyset er grundlaget

Lyset har nogle ualmindeligt fantastiske evner. Lys er nemlig grundlaget for alt liv og med lys kan vi skabe rum.

Forskning viser, at vi mennesker generelt opholder os 90 % af vores tid indendørs. Dermed bliver det arkitekturen, der danner rammen om vores livsudfoldelse og med arkitekturen følger også lyset eller manglen på lys, hvilket er tankevækkende, idet lys ofte tages for givet og ikke gives megen opmærksomhed ud over lampens design eller vinduets placering.

Når rummene således er det primære sted, mennesker lever livet, er det vigtigt, at vi i højere grad sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger. Et af de vigtigste områder i feltet mellem byggeri og menneske er lyset i byggeriet – både dagslys og kunstigt lys. Med lysets transformerende evner kan lyset skabe vores rum. Det sker, når lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan via lys og skygge definere rummet og fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe de ønskede stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets transformerende evner

Når lyset skaber rummet, er det fordi lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan derfor få et lille rum til at virke større og et stort rum til at virke mindre. Derudover kan lyset fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets effekt på vores sundhed

Nyere forskning har påvist, at for et menneske kan være velfungerende og have et sundt helbred, skal det indre biologisk ur fungere, for at kroppens celler kan kontrolleres, repareres eller udskiftes med nye celler. Så for at de livsnødvendige processer kan finde sted, er det vigtigt, at vores hjerne oplever dagslys rytmnen – også når vi primært lever indendørs. Det kan vi til dels opnå ved aktivt at bruge lyset.

Inde i vores hjerner er der en samling af op mod 50.000 små nervekerner, der sender signaler til kroppens organer baseret på det lys, øjet ser. På den måde synkroniseres alle organernes døgnrytme.

Forskellige lystoner skaber forskellige stemninger og reaktioner i vores krop og sind. Der er evidensbaseret forskning, der påviser, at mennesker er særlig følsomme for morgen- og aftenlyset. Det er nemlig det orange aftenlys, der får hjerne til at udskille hormonet melatonin, så vi bliver søvnige. Det klare morgenlys sætter lidt mere fart på hjernens ur og hjælper os til at holde koncentrationen i løbet af dagen.

Sæt mennesket & aktiviteten i centrum

Udover at lyset påvirker vores krop og sind, så påvirker lyset også måden hvorpå vi oplever vores opgivelser – herunder de rum vi er i. Et nøgternt hvidt rum kan ændres til et personligt og behageligt rum blot ved hjælp af belysningen.

Når vi skal belyse et rum, bør vi derfor sætte os ud over standardløsninger og i stedet sætte mennesket og aktiviteten i centrum og derudfra vælge den rette belysning.

Atmosfæredesign

Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi har fokus på atmosfæredesign. Atmosfæredesign er en designfilosofi, der sætter mennesket og dets behov i centrum, ud fra en forståelse for, at vores omgivelser betyder noget for vores liv. Det handler om at forbinde os til vores omgivelser og stimulerer os fysisk og mentalt. Via et atmosfæredesign kan vi således formgive oplevelsen af rummet, og de følelser vi får, når vi er i rummet.

Atmosfæren opstår i mellemrummet mellem objekter og mennesker, det selvsamme mellemrum som lyset fungerer i. I det mellemrum skaber og ændrer lyset atmosfæren i rummet. Ved at lade lyset skifte nuance, styrke og bevægelse, kan lyset understøtte os i vores tidsfornemmelse igennem døgnrytmen og understøtte en forbedring af vores aktiviteter.

Vores kroppe er i dialog med vores omgivelser

Lyset har så stor indflydelse på vores mentale og fysiske tilstand, fordi vores kroppe altid er i instinktiv dialog med vores fysiske omgivelser. Vi sanser nemlig vores omgivelser, før vores bevidsthed registrerer dem. Efterfølgende betyder det, at det, vores krop har registreret, det skaber vores tanker og følelser.

Hvis vi sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger – blandt andet igennem atmosfæredesign og arkitekturpsykologi, ser jeg mulighed for, at vi i langt højere grad får nogle velfungerende mennesker og bygninger. Du kan hurtigt prøve selv at blive opmærksom på lysets betydning for dig – Mærk efter, der hvor du sidder lige nu. Hvordan får omgivelserne og lyset dig til at have det og kunne det forbedres?

 

Turen gik til Sydney

Rejsen til Sydney, Australien er absolut et af mit livs højdepunkter. Det var facinerende og imponerende at besøge Jørn Utzons Operahouse på havnefronten. Vi granskede det fantastiske bygningsværk fra alle sider; fra båd på vandsiden, fra havnepromenaden, fra botanisk have og fra både nær og fjern afstand og uanset hvorfra vi så, var det et imponerende syn. Sydney var i det hele taget en god oplevelse.

Vi boede på Four Seasons Hotel i centrum, hvor både den gamle og den nye bydel var indenfor gåafstand. At bo midt i centrum er lidt dyrere men til gengæld får vi fuld oplevelse for pengene, fordi vi ikke bruger særlig tid på transport og fordi de fleste oplevelser er indenfor rækkevidde – dag og nat.

Min kunstneriske interesse er primært fotografi og moderne kunst. Begge dele er der rig mulighed for at opleve i byen. Vi besøgte fem fantastiske fotogallerier og museum for moderne kunst. Men alligevel findes de største oplevelser nogle gange i byens gader, når man vover sig ud på opdagelse med et åbent sind. Jeg kan absolut anbefale af besøge alle “must see” stederne fra rejsebøgerne, men sæt alligevel nogle dage af til bare at springe ud i  byen og finde de steder de lokale vælger, når de skal feste, slappe af, shoppe og spise. Tag ud og kig i forstæderne og få den autentiske oplevelse af Sydney.

 

Fotoudstillingen Udsigt

Udstillingen viser en interessant og tankevækkende kunstfotografisk fortolkning af de fire elementer – jord, vand, vind og ild.

Alle fotografier er fotograferet og bearbejdet af kunstfotograf Kit Bos på hendes rejser rundt i verden.

Gennem udstillingen kommer du med på en personlig rejse fra den frosne Nordatlanten  til det varme Mellemøsten, hvor du kommer tæt på fotografens tanker og følelser i naturen.

Sidste chance for at se udstillingen er onsdag den 13. September 2017.

image

Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Plads til medmenneskelighed

 

Nogle gange kan jeg undres over, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden. Det er desværre ikke altid lige pænt. Ofte vurderer og dømmer  vi hinanden uden at give plads til andet end vores egne fordomme og holdninger.  En sådan opførsel skaber en meget snæver plads, hvorpå vores medmennesker kan agere.

Det er her et af verdens problemer opstår, for vi giver ofte for lidt plads, selvom der er nok af den.  Menneskets mulighed for i sind og hjerte at være åben, positiv og rummelig på en ikke dømmende måde er uanet stor og kan skabe rigelig med plads.

Når vi finder vores egen plads eller giver plads til hinanden med et åbent og positivt sind, finder vi ro og velbehag indeni og glæden opstår, hvorefter  vores relationer bliver bedre. Relationerne til vores medmennesker bliver simplethen bedre, når vi føler glæde, fordi vi helt forenklet sagt smiler mere og får flere smil tilbage. Når vi bærer et ægte smil, er det i øvrigt umuligt samtidig at være sur og nedladende, for da er vores krop og sind allerede positive.

Vores positive smil og ord resulterer i positiv feedback fra vores medmennesker og så smiler vi endnu mere og lidt efter lidt bliver verden et bedre sted at være, fordi vi er mange i en kæde af smil, der startede med, at vi gjorde noget så simpelt som at skabe plads.

Måske handler det om, at turde lave plads til andre – uanset om ens eget ståsted er lidt usikkert eller helt fast – med udgangspunkt i, at vi alle er berettigede men ikke ens.  Eller måske handler det om at flytte sig fra et ulykkeligt sted i livet, give slip, og finde en ny plads. Den rigtige plads, hvor du trives og hver dag oplever lykkelige øjeblikke. At gøre godt for andre eller dig selv, gør dig glad og når du er glad, bliver dem du møder på din vej igennem livet glade – uanset om du møder dem et kort øjeblik eller om de er i dit liv længe.

Og netop det gør mig forundret – at vi ved noget så simpelt som at skabe plads igennem et åbent og ikke dømmende sind – kan gøre vedren til et bedre sted at være og gøre livet bedre at leve – ganske enkelt ved at give plads og alligevel gør vi det ikke i tilstrækkelig grad.

 

Slow living i 2017

SAMSUNG CSC
SAMSUNG CSC

Udviklingen og verden har haft fart på i især de seneste 20-30 år.

Vi  har hele tiden været i vækstkurve med retning op ad for at få mere af mere. Vi har derfor haft meget travlt med at nå dit og dat og være en art super mennesker, der skulle kunne joglere med mange bolde i luften på een gang og altid toppræstere. Resultatet har været, at vi har fået mere af mere i vores velfærdssamfund, men vi arbejder ikke mindre eller bruger mere tid med familien.  Bagsiden af den udvikling og velstand er derfor, at mange er blevet fremmede for dem selv og deres familie – nærhed, der varer mere end få minutter skal vi lede langt efter og selvom vores uddannelsesniveau er steget, så er vi blevet mere syge og ensomme.

I mange år blev enorme mængder af selvhjælpsbøger købt, for at vi kunne lære at yde mere, være bedre og mere “rigtige”. Nu købes der bøger, der beskriver, hvordan vi skal lære at sige nej, stoppe op, mærke efter og huske de helt gamle livsværdier.

De senere år er der  nemlig langsomt sket en udvikling i modsat retning, og denne nyere udvikling topper i de kommende år. Vi har de seneste 10 år oplevet, hvordan meditation, mindfulness, økologi og miljøbevisthed er udviklet fra at være en sær-holdning ved nogle få til at blive en normal- holdning ved mange. Nu spår Trendforskere, at vi i 2017 i høj grad får fokus på slow living og nærhed.

I slow living bevægelsen er især Kinfolk kendt i den vestlige verden men tusindevis af mennesker er stoppet op og har sat ræset på pause, mens de mærker efter, hvad livskvalitet er for dem og lader sig inspirere af mennesker i østen og små ø-samfund for at lære af deres livsfilosofier og levemåder fordi netop de kulturer lever længere med bedre livskvalitet.

For mange mennesker er livskvalitet og livsværdier lig med at leve på en nydelsesfuld måde, hvor de er nærværende og beviste i det de er i. De er nået dertil, hvor der forbruges mindre og mere bevist, telefonen slukkes, grøntsagerne dyrkes i baghaven eller på altanen, der indkøbes økologisk og miljøbevidst og kunstighed fravælges og det er yt at være perfekt men in at være uperfekt, indenfor rimelighedes grænser – hvilket helt sikkert er mere sundt, fordi et liv levet i balance giver mere velvære i krop og sind.

Trendforskerne spår også, at vi i stigende grad kommer til at tilvælge fælles aktiviteter i subkulturer frem for at være individualister, der løber  ensomme på løbebåndet i fitnesscentret. Fordelen ved dette er, at når vi opsøger andre mennesker kommer der ofte også en næstekærlighed op i os, som for mange har været gemt godt af vejen de sidste mange år, fordi fremgang i vidensamfundet fyldte i forgrunden. Næstekærligheden, der blandt andet får os til at være nærværende med dem vi er samme med eller får os  til at lave frivilligt arbejde, vækker en taknemmelighed i os, som får os til at føle os lykkeligere og allerede der, er vi godt på vej til at leve et godt og langt liv.

Ny forskning fra England har vist, at de mennesker, der vælger at bosætte sig ude på landet lever længere og bedre end bymennesker. Det resultat harmonerer meget godt med at flere og flere netop i disse år vælger at flytte fra byerne for at finde ro på landet, hvor de så kan vælge byen til, når de skal arbejde men have landets stilhed som fast base. Det er direkte modsat end tidligere, hvor vi valgte byen som fast base og så når vi havde tid og behov, så kørte vi lige en smut ud på landet eller ud i sommerhuset for at få “ladet batterierne op”.

Både forskning og samfundsudviklingen har vist denne udvikling og de mange fordele, der er ved den, for både menneske, samfund og  miljø så hvorfor ikke gøre det – stoppe op og mærke efter og finde frem til dine livsværdier og livskvalitet og så vælge den livsform i stedet for bare at løbe tankeløst med i det store hamsterhjul på jagt efter mere af det “usunde” bare fordi det “nu engang er sådan man gør i samfundet”. Samfundet er os!

Hvert valg vi tager former vores samfund og en for en kan vi jo netop ændre samfundet, så vi udvikler et velvære samfund i balance.

 

Træk vejret og mærk din krop

image

Mindfullness og  mental kropsskanning med rolig vejrtrækning

Det er flere gange og fra flere kilder igennem de senere år  blevet påvist, at det er både mentalt og fysisk sundt, dagligt at tage en pause fra dagens aktive program og koncentrere sig om sig selv igennem rolig mental kropsskanning.

En mental kropsskanning er en simpel proces, hvor du observerer fornemmelserne i din krop. Du starter med at sidde eller ligge på ryggen i en behagelig stilling. Slip så din opmærksomhed på de ydre elementer omkring dig og koncentrer dig om din krop. Først lægger du mærke til dine tæer (er de kolde, varme, summer de, hvordan berører de gulvet) Dernæst arbejder du dig langsomt op igennem kroppen.

Samtidig skal dit åndedræt være roligt og afslappet.

Når du udfører de to øvelser samtidig hjælper, det dig til at være mindfuldt i nuet, hvorved dit sind og krop beroliges og dine nerver falder til ro.

Ved at gøre dette dagligt er en af fordelene, at du i løbet af syv uger bliver bedre til at bevare roen i pressede situationer.