Shinrin-yoku (skovbadning)

Skovbadning

Jeg har i flere år boet udenfor for byen tæt på skoven og har derfor færdes flere gange ugentligt i skoven. På de ture, eller i de perioder, hvor jeg ikke har kunne komme til skoven, har jeg bemærket, den positive effekt, en gåtur i skoven har på min krop og mit sind. Jeg blev derfor nysgerrig på at finde ud af, hvad det er, der sker oppe i skoven. Nu har jeg lavet en grundig research på fænomenet og lært, at det at færdes mindfuldt i skoven med formålet at opnå en helende virkning for krop og sind kaldes skovbadning.
At skovbade kommer oprindeligt fra det japanske landbrugsministerium, der i 1980erne udarbejdede evidensbaseret forskning, der påviste den terapeutiske værdi, det har på mennesker at opholde sig i naturen. Flere andre videnskablige forskningsresultater fra flere lande, har siden da vist samme resultater som de Japanske.
Vi kender nok alle til, hvor forfriskende det er, at mærke vinden eller solen mod vores hud under en gåtur i naturen – især igennem skoven eller ved havet. Det opleves som næring for sjælen og jeg hører mange bruge udtrykket om en gå tur i skoven, som at de får deres batterier opladet. Den talemåde er ikke helt tilfældig, for det er i høj grad det, der faktisk sker i vores krop og hjerne, når vi går mindfuldt i skoven eller ved vandet. Årsagen til dette findes i de negative ioner som luften er fyldt med i disse områder og de mange forskellige duftstoffer træer og planter udskiller i luften. For eksempel udskiller træerne stoffet phytoncid, som du indånder i skoven. Phytonciderne øger og stimulerer dine hvide blodlegemer, som påvirker dit immunforsvar. Både de negative ioner, duftstofferne og skovens lyde har en helende virkning på vores krop og sind. Den helende proces sker i vores hjerne og begynder at opstå efter omkring 20 minutters mindfuldt ophold i skoven. Så begynder hjernen nemlig at udskille hormoner, der nedsætter kortisol niveauet og påvirker eksempelvis dit stressniveau i en positiv retning. Den påvirkning har også positiv betydning for dit hjerte og blodtryk.
Effekten af skovbadning er bedst i en naturlig skov, men hvis du ikke har mulighed for en daglig gåtur i skoven, fordi du bor i byen, kan du alligevel hjælpe dit krop og sind med en gåtur i en bypark, botaniskhave eller du kan sørge for at tage ud af byen med jævne mellemrum og opsøge skovene.
På en skovbadningstur skal du være nærværende (mindfuldt) tilstede i nuet. Det starter med, at du lader telefon, mp3 afspiller, kamera og andre elektroniske apparater og fitnesstrackere blive hjemme. De apparater forstyrrer din opmærksomhed på nuet og forringer dermed virkningen af skoven.
Når du så ankommer til skoven skruer du op for alle dine sanser og “tager skoven ind” via lyde, syn, dufte og følelser.
Gå gerne bort fra stien og lad dig opsluge af skoven, der hvor du skal være ekstra opmærksom på hvor du går for ikke af falde over grene eller i huller. Det handler om at gå uden noget fast retningsmål.
Undersøg skovens elementer, identificer planterne, mærk på dem og mærk skovens bund mod dine fødder.
Læg mærke til skovens detaljer pg prøv nysgerrigt at undersøge dem fra nye vinkler.
Lad alle tanker, de ikke omhandler nuet sive væk fra dig og bare være tilstede i det der er.
Går du sammen med andre, så prøv at gå i stilhed, så der bliver plads til jeres indre refleksion, uden at skulle forholde jer til hinandens liv og begivenheder.
Det handler ikke om at gå langt, hurtigt eller at blive udmattet. Det handler om at give din krop og sind en åndehul.
Når du kommer hjem fra et skovbad vil du føle dig mere frisk, genopladet, rolig og have oparbejdet et forsvar mod din hektiske hverdag.

Reklamer

Plads

 

Nogle gange kan jeg undres over, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden. Det er desværre ikke altid lige pænt. Ofte vurderer og dømmer  vi hinanden uden at give plads til andet end vores egne fordomme og holdninger.  En sådan opførsel skaber en meget snæver plads, hvorpå vores medmennesker kan agere.

Det er her et af verdens problemer opstår, for vi giver ofte for lidt plads, selvom der er nok af den.  Menneskets mulighed for i sind og hjerte at være åben, positiv og rummelig på en ikke dømmende måde er uanet stor og kan skabe rigelig med plads.

Når vi finder vores egen plads eller giver plads til hinanden med et åbent og positivt sind, finder vi ro og velbehag indeni og glæden opstår, hvorefter  vores relationer bliver bedre. Relationerne til vores medmennesker bliver simplethen bedre, når vi føler glæde, fordi vi helt forenklet sagt smiler mere og får flere smil tilbage. Når vi bærer et ægte smil, er det i øvrigt umuligt samtidig at være sur og nedladende, for da er vores krop og sind allerede positive.

Vores positive smil og ord resulterer i positiv feedback fra vores medmennesker og så smiler vi endnu mere og lidt efter lidt bliver verden et bedre sted at være, fordi vi er mange i en kæde af smil, der startede med, at vi gjorde noget så simpelt som at skabe plads.

Måske handler det om, at turde lave plads til andre – uanset om ens eget ståsted er lidt usikkert eller helt fast – med udgangspunkt i, at vi alle er berettigede men ikke ens.  Eller måske handler det om at flytte sig fra et ulykkeligt sted i livet, give slip, og finde en ny plads. Den rigtige plads, hvor du trives og hver dag oplever lykkelige øjeblikke. At gøre godt for andre eller dig selv, gør dig glad og når du er glad, bliver dem du møder på din vej igennem livet glade – uanset om du møder dem et kort øjeblik eller om de er i dit liv længe.

Og netop det gør mig forundret – at vi ved noget så simpelt som at skabe plads igennem et åbent og ikke dømmende sind – kan gøre vedren til et bedre sted at være og gøre livet bedre at leve – ganske enkelt ved at give plads og alligevel gør vi det ikke i tilstrækkelig grad.

 

Et skridt ind i mindfullness meditation

image

Når jeg underviser i meditation har jeg mødt mange mennesker, der er af den overbevisning, at det er svært at meditere, fordi man  for at meditere skal kunne kontrollere sine tanker og derefter tømme hovedet helt for tanker. Netop denne opfattelse og det umulige i at udføre den, er skyld i, at de mennesker fejlagtigt er af den overbevisning , at de ikke kan meditere. Over tid kan alle lære at meditere. Det kræver blot tålmodighed og villighed kombineret med kvalificeret undervisning.

Men den opfattelse af hvad der skal foregå eller ikke forgå i din hjerne under meditationen er ikke helt korrekt. Det er nemlig sådan, at når du mediterer ud fra mindfullness, behøver du ikke lade dine tanker tage kontrollen over dit sind og krop.

Fundamentet i Mindfullness handler om at være med det der er uden at vurdere, katagorisere eller dømme det.

Ved mindful meditation skal du blot anse dine tanker, sindstilstande og impulser som intet andet end mentale aktiviteter, som du kan vælge at involvere dig i eller lade dem passere uden at reagere på dem. Når du mediterer skal du selvfølgelig vælge ikke at reagere på dem. Som skyer på himlen, (du ser dem men kan ikke gøre noget ved dem) skal dine tanker blot passere uhindret igennem din hjerne – uden reaktioner fra dig. På den måde kan du opnå ro i sind og krop for en tid.

Har du brug for yderligere hjælp til meditation, kan du finde mere hjælp i mine tidligere indlæg om meditation og mindfullness.

 

 

En tur i naturen er sundt

Jeg er dagligt en tur ude i naturen, når jeg kommer hjem fra mit job inde i den nærliggende storbys centrum, og jeg har igennem årene lagt mærke til, hvor vigtig og hvor meget naturen betyder for mig og mit velbefindende. Jeg har gang på gang erfaret, at den har enorm stor betydning for både min mentale og min fysiske sundhed.

Det er jeg ikke den eneste, der har fundet ud af. Faktisk har utallige undersøgelser påvist naturens positive påvirkning af os på stort set alle planer. Bl.a er det påvist, at ophold i naturen giver os en særlig lykke følelse, der er anderledes end for eksempel den lykkefølelse, der er forbundet med vores samvær med vores familie, venner og hjem.
Undersøgelser viser også, at naturen påvirker vores trivsel idet der, når vi opholder os i naturen, opstår forbindelser i vores hjerne, der giver os en bredspektret positiv mental sundhed.
En af årsagerne til dette er, at vores følelsesmæssige reaktioner i hjernen, når vi er i naturen, er anderledes end nogen anden psykologisk forbindelse i vores sind, idet den kan give os en lykke følelse uanset andre psykologiske faktorer.

Et 30 dage langt eksperiment foretaget i England med mere end 18.500 mennesker viser, at de positive effekter ved at opholde sig og være aktiv i naturen og for eksempel fodre fugle eller plante blomster, holder sig i vores krop og sind i flere måneder efter aktiviteten.

Dr.Mc Robert, der foretog eksperimentet, fastslår at naturen ikke er et mirakel der egenhændigt kan kurere sygdomme, men ved at interagere med naturen, bruge tid derude, opleve den og værdsætte, den kan vi opnå de fordele, at vi bl.a føler os lykkeligere, gladere og sundere.

Hans partner Dr. Miles Richardson peger på de allerede eksisterende undersøgelser, der viser, at ophold i naturen kan reducere unormalt højt blodtryk, luftvejs og hjerte-kar sygdomme. Nedsætte angst og styrke koncentrationsevnen og den mentale udholdenhed.
Og her til sidst nævner jeg, den i denne sammenhæng her på siden – vigtigste fordel – nemlig at flere af de undersøgelser, der peges på viser, at ophold i naturen øger livstilfredsheden, vitaliten, giver en følelse af meningsfuldhed og øger lykkefølelsen.

Der er altså mange gode grunde til at træde ud i naturen så ofte som muligt i vores til dagligt travle og krævende liv.