Kategori: Bo

Man kan ikke købe et hjem

Skrevet i BoTagget , , , , , , , ,

 

image.jpeg

Du skaber dit hjem

I mit virke som arkitektrådgiver med særligt fokus på arkitekturpsykologien (hvordan vi påvirkes af og selv påvirker bygninger) og den holistiske boligindretning,  har jeg set og rådgivet i flere hundrede bygninger; hjem, hoteller, arbejdspladser, institutioner, kulturhuse, plejehjem o.s.v. Jeg har rådgivet i projekter med nye bygninger, men også i projekter med gamle bygninger, der renoveres og fælles for dem alle er, at de bærer ejerens ønske, om at skabe en specifik stemning i rummenes indretning. Og det er her, jeg må konstatere, at et hjem ikke kan købes – det skabes, gennem menneskene deri og minderne om et levet liv i og med boligen.

Hjemmet er  trygt frirum

Der er flere årsager til, at der er fokus på indretningsdelen af byggeriet – hvis jeg skal nævne nogle få, er det blandt andet behovet for selv iscenesættelse, “adfærds regulering”, image og signalværdi. Men det er også behovet for, at skabe eksempelvis en bolig, der giver hjemlig tryghed, hvorved boligen kan fungere som et frirum, hvor der lades op til eller geares ned fra det udadvendte liv.

Hvordan er triveslen i boligen

Ofte sker det, at når ejer bygger eller køber ny bolig, så opstår også ønsket om at købe nye møbler, inventar og ting. Og de gamle ting, der er samlet igennem flere år smides væk, fordi ejeren ikke tror eller ønsker, at den gamle stil passer ind i det nye hus.
Resultatet er ofte et tomt udtryk bestående af nye upersonlige ting i rum, hvor følelsen af menneskelig tilstedeværelse, venlighed og hjemlighed er fraværende, hvilket også betyder at hjemmets personlighed er væk. Tilbage er en intetsigende kulisse, der ofte er en kopi af et opslag i et boligblad.
Triveslen i disse boliger er sjældent høj af den simple årsag, at de boliger er blevet renset for personlige elementer såsom minder bragt hjem fra rejser eller tidligere oplevelser i livet, ting der viser ejerens personlige interesser, billeder af familiemedlemmer, møbler og redskaber der bærer præg af lang tids brug.
I den nye bolig befinder ejeren sig i en intetsigende skal, der ikke lever op til forventningerne til boligen, fordi ejeren glemte sig selv i processen til fordel for tidens trend og praktiske tiltag (det er jo nemmere at gøre huset rent, hvis der ikke er så mange møbler og nips eller hvis haven blot er en flisebelægning med en smule græs foran i stedet for en have med frugttræer og blomsterbede (som vi kender fra de gamle villa kvarterer, men sjældent ser i nye villakvarterer).

Kald på eksperten
Det er min erfaring, efter at have besøgt utallige boliger i ind og udland, der har lært mig, at uanset pris, kan man ikke købe et hjem ej heller kan man læse sig til, hvordan det individuelle personlige hjem skabes. Det er nemlig det levede liv og livets vidner og minder, og ikke mindst livet, der leves i boligen, der skaber et hjem.
Er du ny boligejer og usikker på, hvordan hjemmet kan skabes i harmoni med menneskene i boligen eller på, hvad der skal købes af nyt og hvilke gamle ting og møbler, der skal medbringes, så er min anbefaling, at du skal investere den beskedne sum, det koster at benytte sig af en indretnings ekspert.

Reklamer

Lyset i arkitekturen

Skrevet i BoTagget , , , , ,

 

Lyset er grundlaget

Lyset har nogle ualmindeligt fantastiske evner. Lys er nemlig grundlaget for alt liv og med lys kan vi skabe rum.

Forskning viser, at vi mennesker generelt opholder os 90 % af vores tid indendørs. Dermed bliver det arkitekturen, der danner rammen om vores livsudfoldelse og med arkitekturen følger også lyset eller manglen på lys, hvilket er tankevækkende, idet lys ofte tages for givet og ikke gives megen opmærksomhed ud over lampens design eller vinduets placering.

Når rummene således er det primære sted, mennesker lever livet, er det vigtigt, at vi i højere grad sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger. Et af de vigtigste områder i feltet mellem byggeri og menneske er lyset i byggeriet – både dagslys og kunstigt lys. Med lysets transformerende evner kan lyset skabe vores rum. Det sker, når lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan via lys og skygge definere rummet og fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe de ønskede stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets transformerende evner

Når lyset skaber rummet, er det fordi lyset opstår i mellemrummet og laver de skygger, der definerer rummet og objekterne deri. Den rette type belysning kan derfor få et lille rum til at virke større og et stort rum til at virke mindre. Derudover kan lyset fremhæve rummets funktioner og aktiviteter og skabe stemninger og atmosfærer. Men vigtigst er dog menneskets behov for lys.

Lysets effekt på vores sundhed

Nyere forskning har påvist, at for et menneske kan være velfungerende og have et sundt helbred, skal det indre biologisk ur fungere, for at kroppens celler kan kontrolleres, repareres eller udskiftes med nye celler. Så for at de livsnødvendige processer kan finde sted, er det vigtigt, at vores hjerne oplever dagslys rytmnen – også når vi primært lever indendørs. Det kan vi til dels opnå ved aktivt at bruge lyset.

Inde i vores hjerner er der en samling af op mod 50.000 små nervekerner, der sender signaler til kroppens organer baseret på det lys, øjet ser. På den måde synkroniseres alle organernes døgnrytme.

Forskellige lystoner skaber forskellige stemninger og reaktioner i vores krop og sind. Der er evidensbaseret forskning, der påviser, at mennesker er særlig følsomme for morgen- og aftenlyset. Det er nemlig det orange aftenlys, der får hjerne til at udskille hormonet melatonin, så vi bliver søvnige. Det klare morgenlys sætter lidt mere fart på hjernens ur og hjælper os til at holde koncentrationen i løbet af dagen.

Sæt mennesket & aktiviteten i centrum

Udover at lyset påvirker vores krop og sind, så påvirker lyset også måden hvorpå vi oplever vores opgivelser – herunder de rum vi er i. Et nøgternt hvidt rum kan ændres til et personligt og behageligt rum blot ved hjælp af belysningen.

Når vi skal belyse et rum, bør vi derfor sætte os ud over standardløsninger og i stedet sætte mennesket og aktiviteten i centrum og derudfra vælge den rette belysning.

Atmosfæredesign

Derfor er det også vigtigt, at vi har fokus på atmosfæredesign. Atmosfæredesign er en designfilosofi, der sætter mennesket og dets behov i centrum, ud fra en forståelse for, at vores omgivelser betyder noget for vores liv. Det handler om at forbinde os til vores omgivelser og stimulerer os fysisk og mentalt. Via et atmosfæredesign kan vi således formgive oplevelsen af rummet, og de følelser vi får, når vi er i rummet.

Atmosfæren opstår i mellemrummet mellem objekter og mennesker, det selvsamme mellemrum som lyset fungerer i. I det mellemrum skaber og ændrer lyset atmosfæren i rummet. Ved at lade lyset skifte nuance, styrke og bevægelse, kan lyset understøtte os i vores tidsfornemmelse igennem døgnrytmen og understøtte en forbedring af vores aktiviteter.

Vores kroppe er i dialog med vores omgivelser

Lyset har så stor indflydelse på vores mentale og fysiske tilstand, fordi vores kroppe altid er i instinktiv dialog med vores fysiske omgivelser. Vi sanser nemlig vores omgivelser, før vores bevidsthed registrerer dem. Efterfølgende betyder det, at det, vores krop har registreret, det skaber vores tanker og følelser.

Hvis vi sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og i vores indretning af bygninger – blandt andet igennem atmosfæredesign og arkitekturpsykologi, ser jeg mulighed for, at vi i langt højere grad får nogle velfungerende mennesker og bygninger. Du kan hurtigt prøve selv at blive opmærksom på lysets betydning for dig – Mærk efter, der hvor du sidder lige nu. Hvordan får omgivelserne og lyset dig til at have det og kunne det forbedres?