Mindfull gåtur

imageDer sker så meget godt i sind og sjæl, når vi kommer ud i naturen.

En almindelig gåtur i det fri med plads til frihed og højt til loftet er generelt afstressende. Men tilføjer du den et ekstra lag kvalitet ved at slukke mobilen og åbner op for alle dine sanser og skruer op for opmærksomheden, for at være helt til stede i nuet under turen, så får du et endnu bedre resultat. Under en mindfull gåtur bliver krop og sind mere afstresset og får mere overskud og energi. Desuden trænes hypofysen, der er det sted i din hjerne, hvor den overordnede hormonproduktion finder sted. Det er også her din koncentrationsevne og mentale overskud styres fra og det er hypofysen der krymper, når du lider af stress. Derfor er det gavnligt for mennesker med stress at dyrke mindfullness og naturen.

Flere undersøgelser viser, at en din krop og sind får bedre effekt af en gåtur i naturen end en gåtur igennem byen. Så hvis du gerne vil have et makismalt udbytte i sindet af dine gåture, så find en park, skov, eng eller strand og gå en tur, mens du oplever turen med alle dine sanser uden at dømme og vurdere men blot konstantere og skyd dine andre tanker bort.

Hvordan går man mindfult: Mærk underlaget med dine fødder, læg mærke til, hvordan de små muskler i ankel og knæ skal bevæge sig for at finde balancen. Læg mærke til hvordan hele din krop samarbejder med din hjerne for at sætte det ene ben foran det andet. Læg mærke til duften og mærk vinden kærtegne din hud. Se på det omkring dig med en skærpet opmærksomhed på detaljerne. Lyt efter og adskil de forskellige lyde fra hinanden. Ræk ud og rør ved naturen og læg ekstra mærke til, hvordan den føles – hvilken tekstur har bladet, grenen, er den varm eller kold, blød eller hård. Mærk indad og vær bevist om, hvordan du har det lige nu.  Fortsæt din mindfulde gåtur i mindst 20 minutter.

god tur!

Reklamer

Plads

 

Nogle gange kan jeg undres over, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden. Det er desværre ikke altid lige pænt. Ofte vurderer og dømmer  vi hinanden uden at give plads til andet end vores egne fordomme og holdninger.  En sådan opførsel skaber en meget snæver plads, hvorpå vores medmennesker kan agere.

Det er her et af verdens problemer opstår, for vi giver ofte for lidt plads, selvom der er nok af den.  Menneskets mulighed for i sind og hjerte at være åben, positiv og rummelig på en ikke dømmende måde er uanet stor og kan skabe rigelig med plads.

Når vi finder vores egen plads eller giver plads til hinanden med et åbent og positivt sind, finder vi ro og velbehag indeni og glæden opstår, hvorefter  vores relationer bliver bedre. Relationerne til vores medmennesker bliver simplethen bedre, når vi føler glæde, fordi vi helt forenklet sagt smiler mere og får flere smil tilbage. Når vi bærer et ægte smil, er det i øvrigt umuligt samtidig at være sur og nedladende, for da er vores krop og sind allerede positive.

Vores positive smil og ord resulterer i positiv feedback fra vores medmennesker og så smiler vi endnu mere og lidt efter lidt bliver verden et bedre sted at være, fordi vi er mange i en kæde af smil, der startede med, at vi gjorde noget så simpelt som at skabe plads.

Måske handler det om, at turde lave plads til andre – uanset om ens eget ståsted er lidt usikkert eller helt fast – med udgangspunkt i, at vi alle er berettigede men ikke ens.  Eller måske handler det om at flytte sig fra et ulykkeligt sted i livet, give slip, og finde en ny plads. Den rigtige plads, hvor du trives og hver dag oplever lykkelige øjeblikke. At gøre godt for andre eller dig selv, gør dig glad og når du er glad, bliver dem du møder på din vej igennem livet glade – uanset om du møder dem et kort øjeblik eller om de er i dit liv længe.

Og netop det gør mig forundret – at vi ved noget så simpelt som at skabe plads igennem et åbent og ikke dømmende sind – kan gøre vedren til et bedre sted at være og gøre livet bedre at leve – ganske enkelt ved at give plads og alligevel gør vi det ikke i tilstrækkelig grad.