Motion er godt for hjernen


Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om, hvor sundt det er at meditere og hvilke forandringer/forbedringer, der sker i hjernen, når man mediterer jævnligt.
Nu har dansk forskning fra Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet/Københavns Universitet påvist, at når man dyrker motion udvikles der et molekyle, der er vigtigt for dannelsen og væksten af hjerneceller i den del af hjernen, der hedder hippocampus.

Det er i hippocampus at bl.a. hukommelse og indlæring finder sted. Så konklusionen er, at ved at dyrke motion, så øges evnerne i hippocampus, hvilket viser sig ved bl.a. bedre indlærings evne pg forebyggelse af demens.

Da det bl.a. også er hippocampus, der stimuleres ved meditation må en hverdag, der både indeholder meditation og motion samt sund kost, der også er sundt for hjerne og krop, absolut være den mest optimale kombination for en velfungerende hjerne.

Hvis dette så også suppleres med en hverdag, der er i balance i forhold til fritid – arbejde, alene tid – social tid, hvile – aktiv tid i en harmonisk ramme, så må det da være det optimalt sunde liv.

Når det så er sagt, så kommer bare udfordringen med at udleve alt dette…… Det lyder nemt og ligetil, men pyha det er det slet ikke. Men det er absolut et godt mål at arbejde hen imod.

Reklamer