Grøn pause

Aldrig har jeg oplevet så meget grønt som på Azorene. Her var den grønne farve i koncentreret udgave og var grønnere end grøn og der var masser af det.

Billedet er taget på bunden af et vulkan krater, hvor der var en stor grøn sø omgivet af grønne klippevægge. Det var et åndehul, der formåede at gøre os åndeløse af begrejstning.

I rejsebeskrivelsen stod, at hvis vi kørte ind ad en afstikker fra den officielle rute, ville vi inde i bunden af ruten finde “meningen med det hele”. Det grinede vi noget af på vej derind, men da vi nåede målet, blev vi måløse.

Rejsebeskrivelsen havde jo ret, hvis man vælger at tolke den således, at man ikke skal være panisk angst for at nå bunden, for selv på bunden er der noget smukt, hvis man tør overgive sig til friheden og se på det der virkeligt er der – muligheden for at nyt kan udvikle sig.

Således klogere på naturen og livet hengav vi os til en pause i ro og fred.

Reklamer