Lykken i Løkken

Hver sommer går turen til Løkken. Jeg skal lige op og nyde, at byem og stranden stadig er der og er lige så sommerskønne som de plejer at være.
Den lille badeby har stadig den gode strand med plads til både biler, leg, solbadning og ture i havet. Der er god underholdning på stranden, for på de gode sommerdage er den fyldt med solbadende og legende gæster. Så kan man enten tage en slapper og bare kigge på havet og menneskene eller man kan selv være en del af den aktive underholdning med surf, drageflyvning, fodbold og volleyball eller hvad man nu har lyst til.
Oppe i klitterne kan man være heldig at finde en “gryde”, hvor man kan ligge og sol hygge i fred og ro hele dagen lang.
Løkken by har en lille gågade med butikker, kunsthåndværk, gode tilbud og lækker mad.
En sommerdag i Løkken kan være lykken.

Reklamer